Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man nøjedes da med i den nye Ordning igen at udtale et
Forbud imod umyndiges Trolovelse – hvor lidet det frugtede kan
ses af den følgende Konges eget Eksempel: Christian den Fjerde
havde paa een Gang tre Døtre trolovede i en Alder af omkring
ni, ti Aar – men for Resten indrettede man hele Ordningen paa,
at umyndiges Trolovelse fremdeles kunde finde Sted.
Man fastholdt altsaa Tvedelingen og bestemte, at fremtidigt
skulde alle de Personer, der agtede at indgaa i den hellige
Ægteskabs-Stat, først troloves og siden holde Bryllup.
For at give den nye Ordning saa ærværdigt et Præg som muligt,
forudskikkede man følgende "historiske" Indledning: "Efterdi
at Ægteskab er Guds egen Ordning og Indskikkelse, hvilken
derfor bør at begyndes med al Alvorlighed og Gudfrygtighed,
da have de vise og gudfrygtige Forfædre uden al Tvivl
villet saa skikke det, at de Personer, som agtede at indgaa
den hellige Ægteskabs-Stat, skulle først troloves og siden før
Brylluppet lade lyse tre Gange for dennem paa tre Søndage,
hver efter hinanden, aabenbare fra Prædikestolen i den kristne
Kirkes Forsamling, paa det at, dersom nogen var, der kunde
lovligen forhindre saadant Ægteskab, at der imidlertid kunde
granskes og forfares, førend Ægteskab blev fuldkommet".
Hvad enten nu de "vise og gudfrygtige Forfædre uden al Tvivl
havde villet skikke det" just paa denne Maade eller ikke, saa blev
det nu slaaet fast, at Ægteskabet fremtidigt skulde stiftes ved
tvende Handlinger svarende til den gamle Bortfæstnings to Led:
Trolovelse og Giftermaal. Den første skulde hedde:
"Trolovelse" og bestaa i, at Parret lovede hinanden deres Tro.
Den anden skulde eller kunde hedde "Bryllup" og bestod i
at Parret blev "viet og givet sammen udi Kirken". Vielse,
Giftermaal og Bryllup var altsaa fra nu af et og samme.
Hvilken af de to Handlinger der var Hovedhandlingen, kunde
der ikke være Tvivl om, thi Lysningen i Kirken skulde først gaa
forud for Brylluppet. Derfor maatte det selvfølgelig ikke tilstedes
Folk, om de var nok saa retteligt trolovede, at "søge Seng med
hverandre, førend de er viede og givne sammen i Kirken. Hver,
der fordrister sig derimod at gøre, skulle straffes af deres
Øvrighed, naar de af Sognepræsten blive paamindte. Og dersom de,
der saaledes ere trolovede sammen, ligge udi et ondt Levnet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
