Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vej, umyndiges Giftermaal, begyndte altsaa nu den nye Ordnings
Grundpiller at komme i Drift og forsvinde.
Peder Palladius synes endnu ikke fuldt at have haft Øje for
denne Ulempe. I hvert Fald søger han i sin Visitatsbog endnu
ligesom at dysse Vanskeligheden til Ro, idet han siger: "Herefter
maa ingen gives tilsammen, hverken af Præstemænd eller andre,
førend der er lyst tre Gange af Prædikestolen om deres
Ægteskab, om der kunde være nogen, som kunde have noget deri at
sige. At de trolove hverandre disimellem udi gode Folks
Nærværelse, med det Vilkaar, at ingen kan forhindre deres
Ægteskab, naar der lyses for dem, det forbydes ingen".[1] – Nej,
ganske vist. Men sæt de nu trolovede hinanden som smaa ganske
"uden Vilkaar", og derefter som voksne ansaa sig for Ægtefolk,,
saa var Lysningen helt sprungen over.
*
Omkring Midten af Aarhundredet blev Forvirringen saa stor,,
at Øvrighedens Indskriden syntes nødvendig. Den verdslige
Myndighed tog imidlertid heraf kun Anledning til i Aaret 1547
at fornye det magtesløse Forbud mod umyndiges Giftermaal,
Bisperne var da henviste til at tage sig selv til Rette.
Der var to Veje at gaa, enten at bøje sig for Forholdene og
henlægge Lysningen til et tidligere Punkt eller at omdanne selve
Bortfæstnings-Skikkene.
I Katolicismens sidste Dage havde man undgaaet Skærene ved
at kræve Lysning forud for det første Skridt paa
Ægteskabets Bane, forud for sponsalia de futuro. Saaledes havde f. Eks,
Biskop Lage Urne befalet det Aar 1517 i Roskilde.[2] Skøndt dette
var i Strid med Reformatorernes oprindelige Tanke, saa greb dog,
nu enkelte Bisper til dette Middel. I Skaane f. Eks. forbød vel
Niels Palladius Aar 1554 bestemt denne Fremgangsmaade,[3] men
hans Efterfølger, Tyge Asmussen, godkendte den Aar 1568.[4]
Sjællands Biskop havde Aar 1560 gjort noget lignende ved at
befale at lade lyse forud for hvert Fæstensøl.[5]
Mere fristende var det dog at omdanne Bortfæstnings-Skikkene,
saa at de kom til at passe til Virkelighedens Krav,
Manglen ved dem var jo den, at Parret retslig taget straks blev
Ægtefolk, selv om den ene af Parterne endnu kun var et Barn,
[1]
P. Palladius: En Visitatzbog, udg. af Svend Grundtvig. S. 83.
[2]
Kirkehistoriske Samlinger V 283.
[3]
H. Rørdam: Danske Kirkelove I 396.
[4]
H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter 2den Række II 320 Anm.
[5]
Kirkehistoriske Samlinger IV 470. -- Iøvrigt er hele dette
Forhold noget uklart og maa opfattes forskelligt alt efter
den Maade, hvorpaa man fortolker Ordinansens Ord. Peder
Palladius forstod disse saaledes, at kirkelig Lysning skulde
finde Sted forud for ethvert Giftermaal, kirkeligt eller
verdsligt: "Herefter maa ingen gives tilsammen, hverken
af Præstemænd eller af andre, førend der er lyst
tre Gange af Prædikestolen". (En Visitatz Bog, udg. af
Grundtvig S. 83). J. Nellemann mener, at Ordinansen kun
foreskrev Lysning som Betingelse for at opnaa kirkelig Vielse.
Hist. Tidsskr. 5te Række I 397 Anm.) Jeg gaar ud fra, at P.
Palladius’s Opfattelse, selv om den ikke er fuldt juridisk
forsvarlig, dog har været den almindelige hos Datiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0212.html
