Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtil Aar 1582 var de for Danmarks Vedkommende i fuldstændig
Strid med gældende verdslig Lov. Men hvor afgørende end denne
Omstændighed kunde være for Udsigten til ved Rettens Hjælp
at tvinge disse Paastande igennem, vist er det, at selve det, at de
fremførtes, maatte i høj Grad bidrage til at forvirre Folkets
Begreber.
Ved Siden af denne Bevægelse, der gik ud paa at udvide
Kirkens Myndighed, løb en anden Strøm i modsat Retning. Trods
de ved Reformationens Indførelse givne bestemte Forbud
fastholdt man den gamle Skik at bortfæste Børn. Vi har tidligere
set denne Skiks Ælde og Udbredelse. Vi skal nu se, hvilke
gennemgribende Følger dens Vedbliven medførte for Udviklingen.
Med god Grund havde man i Odense, Aar 1539, indsat den
Bestemmelse i Kirkeordinansen: "Efter denne Dag skal ingen
tilsammen gives udi deres umyndige Aar og førend de er komne
til Skelsalder, og de da kunne paa baade Sider give deres Ja og
Samtykke dertil". At denne Betingelse opstilledes var en simpel
og klar Følge af Reformatorernes Grundbetragtning: alle
Parternes Samtykke, baade Guds, Forældrenes, Parrets og
Menighedens er nødvendige til Indgaaelse af Ægteskab. Og det røbede
et aabent Blik for, hvad der havde været Drivfjedren til de
tidlige Forbindelser, naar følgende Udvej anvistes for dem, der
fremdeles maatte ønske dem:
"Om nogen desuagtet vil forsige sin Datter udi hendes
umyndige Aar, da skulle de ligevel ikke gives sammen enten af
Præsten eller andre, men skal gøres dennem nøjagtige Forvisninge,
Lovning og Borgen med Segl og Brev imellem, paa Penninge
eller anden Forpligtelse, hvilken den, som da ikke vil holde
samme Løfte, naar de er komne til deres myndige Aar, skal give
eller fornøje den anden Part efter den Kontrakt og Forpligtelses
Lydelse, som dennem derom imellem gjort og forbrevet er, efter
som det er Sædvane udi andre, fremmede, omkringliggende
Lande"[1].
Vi har tidligere søgt at anskueliggøre den Udvej, som her
anvistes, ved med Nutids Udtryk at betegne den som "en Art
Væddemaal om Ægteskab, eller Brudekøb paa Tid". Vi har nu
Forudsætningerne til at forstaa Lovens Indhold udtrykt i Datids
Former. Indholdet var: Det skal ikke være nogen forment, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
