Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Kristendommen ved sit Komme til Norden havde truffet
disse gamle Forhold, var den her som andetsteds gaaet frem
med Lempe. Den begyndte med at anerkende det bestaaende og
nøjedes blot med at tilbyde sin Velsignelse til enhver, der maatte
ønske den. Betydningen af den "Vielse", som Kirken saaledes
tilbød, fattes imidlertid først ret, naar man mærker sig dens
Omfang. Nu har Ordet "Vielse" kun holdt sig i Betydning af
Ægteskabsindvielse; men dengang viede Kirken med gavmild
Haand alt, hvad en barnlig Befolkning maatte bede den om:
Mennesker og Dyr, Mark og Eng, Hus og Afgrøde, og ved
Brylluppet ikke blot Ægteparret, men lige saa vel Gildebordet og
Brudesengen[1]. Og modnedes end lidt efter lidt Begreberne, saa
at Fæsteparrets Vielse i Kirken opfattedes som det egentlig
betydningsfulde, saa bevarede dog denne et Særpræg, der noksom
bestemte dens Værd: den betingede ikke Ægteskabet, thi dette
var alt indgaaet, da den verdslige Fæstning fandt Sted. Den
kirkelige Vielse var blot en Velsignelse af det alt sluttede
Ægteskab.
Hermed var det Grundforhold udtrykt, som trods Kirkens
senere Modstand dog vedblev at holde sig Middelalderen
igennem: Ægteskabets Retsgyldighed afhang af dets
Overensstemmelse med den verdslige Lov, derimod ikke af
nogen ved dets Indstiftelse foretagen kirkelig Handling. Nu
som før laa det afgørende Punkt i det ved Haandfæstningen
fastslaaede fælles Samtykke.
Efterhaanden som Kirkens Vælde tiltog, søgte den at drage
Ægteskabet ind under sit Retsomraade. Tydeligst gav dette sig
til Kende ved de stadigt skærpede Forbud mod beslægtedes
Giftermaal. Det lykkedes dog ikke ad denne Vej at ophæve den
verdslige Bortfæstnings retslige Betydning. Bøder, Kirkestraf,
mulig Skilsmisse kunde blive Følgen af nærbeslægtedes
Giftermaal, men var Fæstningen gaaet lovligt for sig, blev dog
Børnene at anse for ægte.
Et endnu skarpere Angreb mod den verdslige Retsopfattelse
rejste Pave Innocens den Tredje, da han erklærede
Ægteskabet for et Sakrament. Heri laa nemlig, at det var
uopløseligt i Live som i Døde. Hverken Ægteskabsbrud eller nogen
anden Brøde kunde nu længere gøre Skilsmisse tilladelig; ja end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
