- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
165

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyede da de gamle Skikke, "Fæstensgave" afløstes hos Adelen
mere og mere af "Morgengave" o. s. v. Og hvad Adelen i saa
Henseende ændrede, efterlignedes troligt af den højere
Borgerstand.

Allerede før det 17de Aarhundredes Midte kunde da i en
juridisk Haandbog "Fæstensgave" betegnes som noget, der kun var
brugeligt "blandt ufrie Folk og de som ej af Adel ere"[1]
Og Christian den Femtes "Danske Lov" fastslog yderligere dette
Forhold"[2].

Hos Nordens Bondestand derimod holdt de gamle Fæstensgaver
sig tilligemed den gammeldags Opfattelse af Bortfæstningens
Betydning. Som vi i det foregaaende ofte har haft Lejlighed til at
berøre, bevaredes særligt i Sverige, men dog ogsaa i Norge og i
Sønderjylland, det 16de Aarhundredes Skikke i saa Henseende
næsten uforandrede til ind i det 19de Aarhundrede[3].

*



Naar ved Gavernes Udveksling Trolovelsen var fuldbyrdet,
gik man over til Bortfæstningens andet Afsnit: Giftermaalet.
"De tvende bleve givne tilhobe". Denne Del af Handlingen
foregik paa en og samme Maade hele Norden over og ledsagedes af
en Tale, der ligeledes næsten var ordlydende ens hos alle
Skandinaver, et tydeligt Bevis for Skikkens Ælde. Fæstemanden rakte
sin højre Haand frem, og Fæstemøens Fader lagde hendes højre
Haand deri med følgende Ord: "Jeg giver dig min Datter til
Hæder og Hustru, til halv Seng og halvt Bo, til Laas og til Lukke
og alt halvt Vundet [*c: selverhvervet Gods, modsat Arvegods] i
Navn Gud Faders, Søns og Hellig Aands. Amen"[4]. Herefter
traadte alle tilstedeværende til, i hvert Fald saa mange som
Pladsen tillod, og lagde deres Hænder til Bekræftelse ovenpaa de to
Fæstefolks. Hvis man tør slutte fra, hvad der var Skik i
Blekinge i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, blev alle staaende
en Stund i denne Stilling, medens Talsmanden læste Fadervor
[5] (Fig. 28).

Dette var Handlingens egentlige Hovedpunkt, hvorefter den
havde faaet sit Navn "Fæstning". Herved forstodes nemlig ikke
blot i Almindelighed, at Forholdet blev gjort "fast" – Forlovelse


[1]
Christen Osterssøn Veyle: Glossarium juridicum. "Festens Gafve".
[2] Christian V’s Danske Lov 5-4-1.
[3]
Se f. Eks. S. L. Gahm Persson: Beskr. öfw. Öland. (Ups. 1768.)
S. 168. -- G. Gaslander: Beskr. om Swenska Allmogens Seder
(Sthlm. 1774.) S. 9. -- M. G. Grælius: Beskr. öfwer Tuna Län.
(Calmar 1774.) S. 414. -- P. Osbeck. Beskr. öfw. Laholms
Prosteri. 1796. (Hall. Fornm. Fören. Årsskr. 1868. S. 25.) --
J. J. Öller: Beskr. öfwer Jemshögs Sochn i Blekinge. (Wexiö 1800.)
S. 216. -- Herm. Hofberg: Nerikes gamla Minnen. (Örebro 1868.)
S. 198. -- Nicolovius: Folklifwet i Skytts Härad i Skåne. (Lund
1847.) S. 145. -- Eilert Sundt i Folkevennen 7de Aarg. (Kristiania
1858.) S. 96-97. -- H. F. Feilberg: Fra Heden (Haderslev 1863).
S. 92. -- O. s. v.
[4] Kong Hans’s
almindelige Købstadsret § 33. -- Kolderup-Rosenvinge: Saml. af gamle
Danske Love V 533. -- Chr. Osterssons Veylle: Glossarium juridicum.
"Giftermaal". -- Olaus Magnus: Historia de gentibus septentrionalibus.
(Romæ 1555.) Fol. p. 481. (lib. XIV cap. 9.) -- Loccenius: antiquitates
Sveo-Goth. S. 284. -- Luis de Gaya: Ceremonies nuptiales de toutes les
nations. (La Haye 1681) p. 38.
[5] J. J. Öller: Beskr. öfwer Jemshögs Sochn i Blekinge.
(Wexiø 1800.) S. 217.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free