Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jens Bircherod i sin Dagbog: "Min Broder Christian Broderus
Bircherod, beskikket Præst i Særsløf, overtalede mig til at gøre
hannem Selskab ud til Særsløf Præstegaard, for at være
overværendes til hans offentlige Forlovelse og Jaord med sin
Kæreste, salig Hr. Hans Bangs Datter, og bad han mig, at jeg vilde
(efter Landsens Skik) Ordet paa hans Vegne til hendes
paarørende Venner fremføre". Hvad der foregik derude beskrives
saaledes:
"Førend vi udi bemeldte Præstegaard satte os til Bords om
Aftenen, proponerede jeg for Enken samme Steds, Anne salig
Hr. Hans Bangs, og hendes nærværende Svogre min Broder
Christian Broderus Bircherods Begæring anlangendes hendes
Datter, Else Catharine Bang til Ægte at bekomme, hvorpaa de
nu høfligt hver gav straks deres Ja og Samtykke. Til Jaords
Gæstebudet, som derefter blev holdet, var, foruden os
ovenbemeldte, inviteret Biskop Kingo og hans Kæreste", o. s. v.
[1]
Der er en paafaldende Ejendommelighed ved disse
Frierskikke, baade som vi kender dem fra det 16de Aarhundrede og
som de endnu har holdt sig mangt et Sted hos Nordens Bønder
i mere eller mindre oprindelig Form, det er den forunderlig
ringe Rolle, som Frieren synes at have spillet ved en
Sag, der dog angik ham saa meget. Som vi ovenfor saa, var
Lægen Otto Sperlings Frieri, hvor han efter Talsmandens Tale selv
sagde et Par Ord, et af de faa Tilfælde, hvor man overhovedet
lagde Mærke til ham. Ellers var han næsten overalt tilovers som
hos Bønderne siden, hvor han kommer enten bag efter Talsmændene
eller skjuler sig, staar i Stalden eller Stakkehaven,
medens de taler i Stuen, o. s. v.
Og denne hans Uvirksomhed er dobbelt besynderlig, naar vi
lægger Mærke til, hvorledes Skikken hos Adel og Borgerstand
i det 18de Aarhundrede pludseligt slog om til at tildele ham en
meget betydelig Rolle. Henriks ovenanførte Ord i "den politiske
Kandestøber" viser, at Frieren paa Holbergs Tid ikke blot selv
maatte føre Ordet og klare sig uden Talsmændenes Hjælp, men
ogsaa allerede skulde kunne en lang Formular udenad, et
tydeligt Udtryk for, at her maa være gaaet en Udviklingsrække forud.
Dette besynderlige opklares ved en Betragtning af de tyske
Frierskikke i det 16de Aarhundrede. Her forekommer nemlig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
