- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
128

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ovenomtalte Skikke – i de forskellige Egne paa forskellige
Udviklingstrin – afgiver dog dèr en frodig Jordbund for lærde,
indbyrdes afvigende Fortolkninger.

*


7



Naar det i Datidens Skrifter tilraadtes Faderen ikke straks at
give Talsmændene Svar, men forlange en fjorten Dages
Betænkningstid[1],
saa kunde Grunden ogsaa være en dybere end blot
almindelig nordisk Lyst til Omsvøb og Vidtløftighed. Sagen var, at
der meget ofte i disse Dage skulde plejes Underhandlinger af
en egen vanskelig Natur, idet Spørgsmaalene om Fæstegavernes,
Morgengavens og Medgiftens Størrelse skulde afgøres. Dette
Tidspunkt var aabenbart det fordelagtigste for Brudens Fader til
Afgørelsen af sligt, medens Frieren var bunden ved sit Tilbud, men
Faderen endnu ikke ved sit Svar. Og man kan sikkert som Regel
gaa ud fra, at i de Tilfælde, hvor Talsmændene straks fik Svar,
har enten disse Spørgsmaal forud været behandlede og bragt paa
det rene, eller ogsaa Partiet fra Brudens Synspunkt set været i
den Grad fordelagtigt, at der ikke var Grund til Betænkning.

Først naar alt herhen hørende var i Orden, kunde der altsaa
gives "Svar" paa "Tiltale". Svaret afgaves vistnok i Reglen i
Overværelse af de samme Personer, der havde været til Stede,
da Talsmændene første Gang var mødt. Og ganske naturligt blev
det Datidens to staaende Betegnelser for et Frieri – i
Begyndelsen vistnok afpassede efter de forskellige Tilfælde, siden ofte
brugte i Flæng – "N. N. lod tiltale om N. N.", eller "N. N. fik
Svar paa N. N." Som Eksempel paa det sidste kan anføres:
"Anno 1574 den 13 Januar fik Jacob Huitfeld Svar i Odense paa
Jomfru Elisabeth Friis", "Anno 1597 den 8 April paa en Fredag
fik Brejde Ranzau Svar paa Jomfru Karen Gjøe"[2], o. s. v.

Det bekræftende Svar og den Sammenkomst, ved hvilken det
blev givet, kaldtes efter Svaret "et Jaord", og Gildet, der fulgte
efter, "et Jaords Gilde" eller "Ja-øl". Disse Benævnelser
brugtes endnu omkring Aar 1700 i dannet Tale, om end, som
naturligt var, "Jaord" var gledet over til at bruges i Flæng med
Forlovelse. Aar 1698 skriver saaledes, som ovenfor omtalt, Biskop


[1] Casp. Melisandri Ecteskabs Bog, paa Danske
verteret af Rasmus Pedersøn Rauffn. (Kbhvn. 1647) 12mo. Bl. 31. --
Andreas Jonæ: Thesaurus epistolicus (Sthlm. 1619), IV 67.
[2]
Magazin til den Danske Adels Historie I 97, 114. -- Samlinger t.
Fyens Historie VI, 344, 400.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free