Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datidens Smag, og det baade hos høje og lave, være lang,
sirlig og salvelsesfuld.
Dette var Prøven paa Talsmandens Kunst. At den blev holdt
med høj Røst fulgte af sig selv. Om Holger Ulfstands Frieri
hedder det: "han lod slå sin Tale ud" til Mogens Gyldenstjerne om
hans Broderdatter[1].
Det højtidelige opnaaedes lettest ved
Bibelsprog, og her indeholdt Fortællingen om Eliezers Sendefærd en
sand Guldgrube, lige fra Eliezers Ord ved Brønden: "Lad det
ske, at det er hende, du har bestemt til din Tjener Isak!" indtil
Labans og Bethuels Svar, der naturligvis ønskedes gentaget:
"Denne Sag er fra Herren, vi kan ikke sige dig imod".
Et Punkt, hvorpaa der ikke sparedes, var Ros over Frieren
og hans Slægt. Hvor vigtigt dette Afsnit har været, kan ses af,
at en Gengivelse af Talsmandens Tale stundom indskrænker sig
til dette alene. Dr. Thomas Finckes Tale paa Otto Sperlings Vegne
gengives f. Eks. saaledes: "Nu begyndte han Frieriet med en
sirlig Tale, berømmede Frierens Fader og Frieren selv og bad om
Svar"[2].
Efter Datidens egne Opgivelser blev der netop paa dette
Punkt begaaet de største Overdrivelser. Præsten Hans Thomsen
Stege giver saaledes følgende Beskrivelse af Talsmændenes
Veltalenhed, idet han som sædvanlig vælger den uundgaaelige Eliezer
til Udgangspunkt for sine Ord: "Dernæst da lærer Eliezer alle
dennem, som udsendes til at fri og bejle, at de skal handle deres
Sag med Sandhed og ikke som nu menligen sker, føre hele Læst
Løgn paa Banen at drive deres Ærinde med. Som mangen siger:
Skal du forskaffe din gode Ven et godt Giftermaal, da vil Løgn
dertil med, ellers vil det ingenlunde skikke sig. Heraf kommer
det, at mangen handler svigeligen og falskeligen baade selv og
formedelst andre og roser af det, de aldrig har; da roses deres
Stemme, da roses deres Fromhed, da roses deres Forstand og
Snildhed, da roses deres store Gods og Rigdom, da roses deres
store Handel og Bedrift – uanset de vide mellem Gud og sig,
saadan mesten være Løgn og forfængeligt, alleneste beskikket
til at bedrage fattige Kvindes-Personer til at give deres Ja og
Samtykke sig til allerstørste Ulykke og Elendighed, som Forfarenhed
giver mange Steds til Kende"[3].
De store Fordringer, der stilledes til Talsmændenes Veltalenhed,
gjorde det tidligt ønskeligt at lette dem deres Hverv ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
