Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Talsmændene var komne i Gaarde, blev de selvfølgelig
straks bemærkede af den talrige Forsamling inde i Huset, selv
om denne var gaaet til Bords og lod, som den holdt Gilde. Men
paa ægte nordisk Vis vedblev man, i det mindste i mange Egne,
fra begge Sider endnu en Tid lang at spille Komedie, lod, som
om man ikke bemærkede hinanden, som om Mødet var ganske
tilfældigt o. s. v. Ingen af Parterne vilde gøre det første Skridt.
I Vossevangen var det saaledes Skik, at man gik til Bords, just
som man saa Bejlemændene komme i Gaarden, ingen tog imod
dem, tilsidst kom en 10-12 Aars Gut ud og gav dem en Skaal
01, men løb straks ind i Stuen igen. Derpaa gik de uindbudne
ind. I Nordhordeland blev de staaende ude, indtil Manden i Huset
endelig kom ud og bød dem ind, men mod Sædvane gik han ved
denne Lejlighed først ind ad Døren.
Naar Talsmændene var komne ind i Stuen, var det deres Tur
at anstille sig uvidende om, hvad der skulde gaa for sig. I
Vossevangen begyndte de saaledes med at ønske Godkveld og sige, at
de var Vejfarende, hvem Mørket pludseligt havde overfaldet. Fra
modsat Side spurgtes dem da, hvor de vilde hen, om de maaske
vilde til Fjelds og "brovta"? – Nej, lød Svaret, de var i deres
lovlige Ærinde, og hvis man vilde give dem en Gang Drikke, vilde
de sige saa mange Tak. – En Gang Drikke skulde de gerne faa,
hvis de vilde rejse straks igen. – Derpaa kom de et Par Skridt
længere ind i Stuen, fik en Skaal 01 og kom saa først endelig frem
med deres egentlige Tale[1].
I Sønderjylland indledtes endnu i det 19de Aarhundrede
Frieriet gerne paa den Vis, at Frieren, efter at have faaet "en Gang
at drikke", henvendte sig til Pigens Fader med Spørgsmaalet,
om denne ikke havde Grise at sælge. – "Jo vel; vi kan jo gaa
ud og se dem efter". – "Hvad skal de koste?" – " 10 *$ Stykket
er den mindste Pris, og det er endda wolfeil". – "Ja", svarede
Frieren, "Du kan faa 12 *$ eller ogsaa 14 *$, om du vil det". Og
hermed dannedes saa Overgangen til den Handel, for hvis Skyld
han egentlig var kommen[2]. Hvorvidt Indledningen i adelige Krese
i det 16de Aarhundrede har været lige saa langstrakt, er
vanskeligt at skønne. En Del har dette vel beroet paa de enkelte
Talsmænds eget Tykke. Men een Ting stod fast: Den Tale, som
derpaa holdtes, og hvori Bruden begæredes, skulde efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
