Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imellem dem, og at hun ikke vendte tilbage, førend de skaffede
hende sin Fru Moders Yndest; hvilket de heller ikke formaaede’
før eet og et halvt Aar efter hendes Bryllup, at hun maatte komme
til sin Fru Moder".
"Da hun endelig kom did, var hun nede i Badstuen i nogle
Uger, førend hun kom for sin Fru Moders Øjne. Men efterdi
hun var frugtsommelig, bad hendes Søstre og Brødre om Venskab
for hende, førend hun skulde ligge i Barselseng, hvilket deres
Fru Moder ogsaa bevilgede. Og sagde de rent ud, at hun burde
ikke saa længe vredes paa sit Barn. Men formedelst al den Sorg
og Harm, som hende var sket af hannem, kunde hun ikke unde
hannem sin kære Datter. Omsider bevilgede hun dog, at de begge
maatte komme op til hende".
"Da Fru Märta fik sin Datter Fru Malin at se, sagde hun: "Du
ulyksalige Barn!" Da faldt Fru Malin paa sine Knæ, krøb hen til
sin Fru Moder og bad med Taarer og klagende Ord om
Forladelse, hvilken hendes Fru Moder med Hjertens Taarer tilsagde
hende samt tog hendes Hoved, lagde det op til sit Bryst og sagde:
"Gud forlade dig dine Synder, mit kære Barn! Jeg har forladt
dig det, din arme Synderske!" og rejste hende derpaa op. Men
Hr. Erik stod ganske stille, saa det var en Ynk at se. Der var
Svogre og Søstre, hvilke alle græd med Hjertens Taarer,
ihvorvel de glædede sig over, at begge var komne i deres Moders Gunst
igen".
"Saa blev da Hr. Erik og Fru Malin der saalænge, til hun kom
i Barselseng og fødte Hr. Gustav Stenbock. Det første Barn
havde hun født paa Torpa, det var en Datter, der hed Brita, men
som ikke levede længere end nogle Uger. Da hun denne Gang
skulde i Barselseng og pintes noget længe, var hun endda i Frygt
for, at hendes Fru Moder ikke af Hjertet havde forladt hende,
og bad hende derfor med bitre Taarer om Forladelse, og at hun
vilde bede Gud for sig. Thi saa vidste hun, at Vorherre vilde
hjælpe hende enten til Livet eller Døden; det skulde være hende
lige kært, efterdi Gud havde ladet hende leve saa længe, at hun
havde nydt den Naade at være kommen i sin Fru Moders Gunst
igen. Hvilket Fru Märta nu atter paany tilsagde. Derpaa sagde
hun: "Kære Fru Moder! læs da højt, saa at jeg hører det, og bed
for mig uværdige!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
