Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befaling over hele Riget, at ingen Præst maatte fordriste sig til at
vie dem.
Allerede paa Vejen til Stockholm modtog Erik Stenbock
Kongens Stævning. Og da han var naaet dertil, blev han indmanet i
sit Herberge, afsat fra sit Embede og maatte afgive et Aars
Lønning. Erik Stenbock var imidlertid heller ikke uden formaaende
Venner: hans Søster Enkedronningen, Kongens Broder Hertug
Carl, der havde laant ham Svende til Bortførelsen, og desuden
en Mængde Adelsmænd, hvoriblandt Fru Märtas egen Slægt, alle
gik de i Forbøn for ham. Fru Märta forblev imidlertid ubønhørlig.
Tilsidst synes Kongen at være bleven ked af den hele Sag,
der, behandlet efter Lovens Strenghed, for bestandig vilde have
berøvet ham en flink Tjener. Af denne Stemning benyttede Erik
Stenbock sig med Dristighed. Han drog ned til Visingsø og
bevægede Malin til at gøre en Ende paa Sagen, som nu snart havde
staaet paa i halvandet Aar. Der var udstedt Forbud mod, at nogen
svensk Præst maatte vie dem. Men dette udelukkede ikke deres
Giftermaal, de kunde jo lade sig vie af en dansk Præst. Ledsagede
af det gamle Slædefølge, Fru Sigrids Jomfru og Niels Stures Amme,
der endnu stadig var hos Malin, drog de da en skønne Dag ind
over Grænsen, lod sig vie af en dansk Præst og vendte samme
Dag tilbage til Torpa, hvor deres Bryllup stod.
Hermed var Knuden hugget over, og nu skrev selve Kongen
og desuden Hertug Carl, Enkedronningen, hele det svenske
Rigsraad og al Erik Stenbocks Slægt til Fru Märta og bad om Venskab
for ham. Denne nye Forhaanelse, at holde Bryllup uden hendes
Minde, havde imidlertid kun gydt Olje paa Ilden, og hun afviste
brat al Tale om Forsoning.
Endelig kom denne dog i Stand. Men Maaden, hvorpaa dette
skete, viser bedst, hvilken Vægt Datiden tillagde Forældrenes
Samtykke, og hvor stor den Myndighed var, som ved de
forudgaaende Begivenheder var bleven krænket. Fru Malin gik klædt
i Sorg, lige til hun opnaaede Moderens Tilgivelse, og ifølge den
gamle Beretning, som vi her skal lade føre Ordet, skete dette
først saalunde:
"Og gjorde Fru Malins Søstre Knæfald for deres Fru Moder
formedelst Fru Malins ynkelige Skrivelse til dem, udi hvilken
hun havde paamindet dem om, hvad Forbindelse der havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
