Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brylluppet, og efter at det ovenomtalte Forlig var sluttet, var de dog ikke
helt sikre og kunde egentlig aldrig blive det. Var de uvidende i
saa Henseende, kunde de blive belærte derom paa Herredagen
det følgende Aar 1590. Her gjorde nemlig Fru Mette Fassi eller
Fasti Paastand paa Arven efter sin barnløse Søstersøn, Anders
Bing. Hendes Paastand blev imidlertid ikke taget til Følge, fordi
hun i sin Tid havde ladet sig besvangre før sit Ægteskab, og af
denne Grund ogsaa tidligere var bleven udelukket fra Arv i sin
Familje, og det uagtet hendes Forældre havde samtykket i
hendes Ægteskab med den, der havde besvangret hende
[1]. –
Erfaring viste altsaa, at Følgerne af sligt et Skridt, som Eggert
Abildgaard og Mette Juel havde begaaet og foreløbigt var slupne
heldigt fra, siden efter kunde komme frem paany paa en højst
ubehagelig Maade.
*
Hensigten med disse strenge Bestemmelser opnaaedes,
forsaavidt man i Slutningen af det 16de Aarhundrede sjældent hørte
Tale om Bortførelser. Tidligere havde disse været
alminde-ligere, og især havde et aftvunget Klosterløfte kunnet give
Anledning hertil. Det sidste, bekendte Tilfælde af denne Art var,
da Morten Venstermand, efter Folkevisen endog paa Kongens
egen Opfordring, bortførte sin Fæstemø, der var bleven indgiven
i Roskilde Fruekloster<footnoteVedel Simonsen: Familie-Efterretninger
om de danske Ruder II 31. – Svend Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser
III 644. Brudens Navn og Tiden angives forskelligt.
</footnote>. Efter Reformationens Indførelse
mindskedes Antallet. To Tilfælde blandt den danske Adel forefaldt,
begge, betegnende nok, under den nordiske Syvaarskrig med dens
opløste Forhold.
Om det første af disse to Tilfælde er det kun lidet, vi med
Sikkerhed veed. Medens de tre Brødre Ulfstand: Gregers, Jens og
Hak var i Leding, benyttede en tysk Høvedsmand for
Landsknægtene, Simon Raffn, sig af Lejligheden, bortførte deres Søster,
Jomfru Anne Ulfstand, hvem han tidligere forgæves havde
anmodet dem om at maatte faa til Ægte, og lod sig vie til hende.
Brødrene nærede Frygt for, at Frederik den Anden skulde blande
sig i Sagen til Gunst for Voldsmanden, de skrev derfor til Kongen
[1] Kolderup Rosenvinge: Gamle Danske Domme IV 207-16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0092.html
