Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skam, vilde sige ja til Forbindelsen. Frederik den Andens
Ægteskabsordning af 1582 brugte herom Udtryk, der, tagne alene for
sig, let kunde misforstaas paa Grund af deres Mildhed, idet den
hele Straf tilsyneladende kun sattes til: "da skal han endelig tage
hende til Ægte, om hendes Forældre eller Formyndere ville det
samtykke"[1].
Et af de mest bekendte Eksempler paa denne Fremgangsmaade
afgav Adelsmanden Eggert Abildgaard, der, da Jomfru Mette Juel
befandt sig paa Rejse fra Estrup til Barritskov, forførte hende,
trolovede sig med hende og ægtede hende, uden først at indhente
hendes Faders og nærmeste Slægts lovlige Samtykke. Som
rimeligt var, vakte denne Dristighed stor Forbitrelse hos hendes Slægt.
Men sket var sket, og da den første Hede havde sat sig, enedes
man fra begge Sider om at lade Sagen afgøre i Mindelighed,
hvortil vel ikke lidet bidrog, at Regeringen selv gjorde sit for at faa
Striden udjævnet. Frederik den Anden var nemlig kort tilforn
død, og Regeringsraaderne, der styrede Landet under Christian
den Fjerdes Mindreaarighed, gjorde alt for at undgaa
opsigtsvækkende Skandaler.
Ved tilforordnede Rigraaders Hjælp lykkedes det da paa
Herredagen i København 1589 at faa den fornærmede Part til at
opgive Sagsanlæg og gaa ind paa Forlig. Ifølge dette skulde Eggert
Abildgaard straks paa selve Herredagen gaa rundt til alle
Medlemmerne af den krænkede Slægt, af bede sin Forseelse og
erklære, at den var begaaet af Ungdoms Ubetænksomhed og
Uforstand, men ikke af Trods. Dette skete, og de tilsagde ham deres
Tilgivelse[2].
Hvor naadigt Mette Juel og Eggert Abildgaard slap ved dette
Forlig, vil lettest ses af, hvad der under andre Omstændigheder kunde
være blevet deres Lod. Hvis det var lykkedes Mette Juels Slægt
at faa hende i deres Vold, førend hun og Eggert Abildgaard var
blevne viede, skulde efter Frederik den Andens saakaldte
Gaardsret af 1562 Eggert Abildgaard egentlig have været æreløs. Og
Mette Juel skulde have forbrudt alt sit Arvegods til sin Værge,
og vilde denne ikke tage det, da maatte andre hendes næste
Frænder tage det, men aldrig maatte det efter hendes Død komme
til hendes egne Børn[3].
For saa vidt var det snildt nok af de to,
at de skyndsomst havde holdt Bryllup. Men selv efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
