Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skuespil, selv om disse ikke var ganske tugtige, thi Summen af
alle de Indtryk, der herved modtoges, var dog dette: Gift dig
[1]!
Samtidig med at Attraaen vaagnede, burde den imidlertid bøjes
ind under Guds Tugt. Dette skete ved Bøn til Gud om
Giftermaal. Som Biskop Niels Palladius tydelig udtrykker det: "Naar
unge Folk er komne til Alder og fornemme, at de har ikke
Kyskheds Gave, men den onde Lyst begynder at optændes i dennem,
da skal de raabe til Gud om Hjælp og bede hannem om en god
Stalbroder"[2]. Bøn til
Gud om godt Ægteskab var da Pligt for
alle ugifte. For unge Mænds Vedkommende betegnedes det,
hvorom de bad, som "en god Medhjælperske". Unge Kvinder,
især af Borger- og Bondestanden, bad efter Datidens
Udtryksmaade om "et skamløst Brød og ærligen at blive forset". Niels
Hemmingsen har blandt andre forfattet en smuk Bøn for ugifte
om godt Giftermaal[3], og lignende findes i ikke faa haandskrevne
Bønnebøger[4]. I en Bønnebog fra
det 17de Aarhundrede findes
der endog, foruden "en mand voksen ung Karls Bøn om en from
Ægtekvinde" og "en mandvoksen Piges Bøn om en from
Ægtemand", tillige en Bøn "for unge Folk udi gemen, at Gud vil
hjælpe dem udi Ægteskabs Stat"[5]. Derimod maatte det anses for
en ugudelig og helt forkastelig Vis at anraabe om et godt
Giftermaal paa – skøndt den efter Reformationens Indførelse dog
vedblev at anvendes af unge Piger ved Hellerup paa Fyn: – hver
Lørdag Aften at hænge Blomster og Baand paa Kirkens gamle
Helgenbillede, Sankt Nikolaj med de tre forgyldte Æbler i
Skødet[6].
Den Skik, at bede om et godt Giftermaal, holdt sig endnu ind
i det 18de Aarhundrede. Naar derfor i vore Dage Tilhørerne
ler ved nogle Ord i Holbergs "Den Stundesløse", saa aner de
færreste, at disse paa Holbergs Tid har taget sig helt anderledes
ud, da deres Indhold var noget dagligdags. Magdelone siger
nemlig: "Thi engang, da jeg stod og gjorde min Bøn om et godt
Giftermaal, hvilket jeg urost ofte har gjort (thi man kan ikke
læse for ofte)" o. s. v.[7].
At iøvrigt særlig de ugifte Kvinders Bøn om godt Giftermaal
tidlig har fristet til Spas, synes at fremgaa af de Salmevers, som
Folkevittigheden har anvist de forskellige Aldere. Ifølge en
mundtlig Overlevering, som endnu har holdt sig i Skelskøregnen, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
