Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løjerlige Sammenføjning af Forelskelsens Eneret og Ægteskabets
Almengyldighed.
For det 16de Aarhundrede faldt Valget af en Brud i følgende
adskilte Dele: Naar man blev sig Kødets Rørelser bevidst,
henvendte man sig først med en Bøn til Gud og overlod ham ganske
at ordne Sagen. Derpaa saa man sig selv vel for og overlod det
sluttelig til Slægt og Venner at træffe Afgørelsen. Den Brud,
som de maatte vælge – stundom Brudgommen helt ubekendt
– var den rette, og Samlivet mellem de to maatte ifølge Guds
Forjættelser afføde den sande, ægteskabelige Kærlighed. Det er
denne Tankegang, der kommer til Orde i Datidens Udtryk, der
med ringe Afvigelser stadig gentoges i Levnedsbeskrivelser: "Da
haver N. N. sat sit Sind til Ægteskab og derpaa, efter flittig Bøn
og Guds Paakaldelse, af Guds Forsyn saa og med Slægts og
Venners Raad, ladet anlange om Jomfru N. N."[1].
Bevægelsens første Led betragtede Datiden med andre Øjne,
end en tidligere Slægt havde gjort. Medens man i den katolske
Tid heri havde set en blot syndig Indskydelse, der med al Kraft
burde bekæmpes, anlagde Luther og hans Tilhængere en noget
forskellig Maalestok. Ogsaa for disse stillede Ukyskhed sig
naturligvis som Synd. Men samtidig betegnede Luther Tilbøjeligheden
mellem Mand og Kvinde som den utæmmeligste af alle Drifter,
hvilken det var faa eller ingen givet at kunne bekæmpe. I sine
"Bordtaler" vendte han oftere tilbage til dette Emne og
paaviste ved Eksempler fra Klosterlivets Verden, hvor vanskeligt,
ja næsten umuligt det var selv for den reneste at bevare sin Sjæl
og sit Legeme ubesmittet af denne Drift[2]. Heri saa han imidlertid
et Fingerpeg fra Gud, en guddommelig Anvisning paa
den Ægtestand, som Vorherre selv havde indstiftet, og hvori
han jo havde indført Adam og Eva, førend de endnu havde
syndet. Følelsen af sanselig Attraa var da ikke i og for sig
noget blot ondt, men, for saa vidt den blev sig bevidst som
Forplantelsesdrift, endogsaa Vejen til det rette, en Trang til at
efterkomme Guds Bud: "Vorder frugtbare og formerer eder!"
"Naar du ikke kan holde dig længere", siger Peder Palladius til
de unge Karle, "saa bed om en Dannemands Datter eller god
Pige til Ægte"[3]. Saa fri var Luther i sin Opfattelse af disse
Forhold, at han tilraadede Ungdommen at overvære Opførelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
