Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bedstemoderen havde nok at tage Vare med at udse Partier til
dem alle; "tykkes mig godt og sandt at være, som min Søn [*c:
Svigersøn Anders Bille] skriver, at vi maa alle love Gud, naar vi
hører, at dine Døtre bliver saaledes forsørgede, som begyndt er.
Der sidder vel andre store Jomfruer uforsørgede; og Børn
forsørgede, det bør os at gøre Gud synderlig Tak og Tjeneste for.
Kunde du nogensteds hjælpe til, at dine Søsterdøtre kunde blive
forsørgede, da gjorde du meget vel. Der er En, der hedder
Tage Ottesen i Skaane, om du kunde sætte nogen ud
derpaa. Kære Datter, ram dine Venners Bedste! før svige de
Sorne end de Baarne"[1].
En egen Art Forsørgelsesanstalter var de saakaldte "Jomfru-Kamre",
hvor unge adelige Kvinder lærte Huslighed og fine
Sæder. Saavel Dronningen som en Mængde Adelsfruer havde
slige "Jomfru-Kamre", hvis unge Besætning vel indtog en tjenende
Stilling, men dog kun under den stiltiende Forudsætning, at
Husfruen ogsaa ved given Lejlighed sørgede for deres Fremtid. Jo
mere anselig Husfruen var, des sikrere kunde man være paa, at
hendes Giftermaals-Anvisninger skete Fyldest; Dronningens f.
Eks. havde meget tilfælles med Befalinger, og Udsigten til et godt
Len kunde nok erstatte Mangelen af Medgift. Medens man,
saalænge vedkommende levede, omtalte denne Forsørgelsesvirksomhed
med en vis Varsomhed, var der ingen Grund til at lægge
Skjul derpaa, naar den Paagældende var død. Det var meget
almindeligt i Ligprædikener at rose Adelsfruer for den Dygtighed,
hvormed de havde befordret deres Jomfru-Kammer til
Giftermaal. Om Fru Sibylle Gyldenstjerne sagdes der saaledes med
Hæder ved hendes Grav: "Hvilke hendes Jomfruer hun alle
ærligen haver forset fra sig udi Mandsværge, ikke som en Søster
eller Modersøster, men som hun kunde være deres egen kødelige
Moder"[2].
Og Fru Margrethe Breide roses ligeledes for at have
befordret dem "til gode Vilkaar og fornemme Giftermaal, hvorfor
ogsaa de, som endnu i hendes Tjeneste er efterladte, hendes
dødelige Afgang bedrøveligen begræde"[3].
Noget ganske lignende fandt naturligvis Sted i Forholdet
mellem Herskab og Tyende. Det var Husmoderens Pligt at
sørge for sine undergivnes Giftermaal, og jo mere hun
havde at raade over, des lettere kunde hun baade bekoste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
