30 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbeskikkede Raad og Indskydelse hendes nu højtbedrøvede
efterladte Kæreste, Magister Jørgen Sorterup, fattet christelige ægte
Kærligheds Tanker til hende og haver saa efter Guds inderlige
Paakaldelse anmodet hendes kære Forældre om hende til en
trofast Ægtefælle at nyde"[1]. Det er overhovedet kun sjældent,
at man hører slige Forhold berørt, og aldrig hvor det kunde
forudsættes at være nogen ubehageligt. Præsten Absalon Beyer i
Bergen taler aabenbart alene med sig selv, naar han i sin
Dagbog[2] skriver:
"Den 29. Decembris 1564 døde hæderlig og
vellærd Mand Hr. Jens, Sognepræst til Korskirke udi Bergen,
hvilken var en from, gudfrygtig, simpel, stille og sagtmodig Mand,
og stod sit Embeds-Kald vel fore og mente det godt og vel...
Og var han tvende Gange gift, den ene og første Magdalena ved
Navn født her i Bergen og af det bedste Slægt og Folk, fik
skønne Hus og Pendinge med hende . .. Den anden er født udi
Fyn i Danmark, ved Navn Marin, og jeg, Mag. Absalon, hjalp
hende til det Giftermaal, men han havde sit Helvede med hende
og ingen Børn tilhobe".

Det laa dog i Sagens Natur, at Kvinder var langt bedre end
Mænd i Stand til at fremme Ægteskabshandler. Mødre,
Bedstemødre og Tanter var som skabte til at ligge paa Udkig,
og saasnart der maatte vise sig noget, skaffe nærmere
Oplysninger og foretage de indledende Skridt. Og Iveren og
Virksomheden var lige stor, hvad enten det gjaldt at sørge for en mandlig
eller en kvindelig Slægtning. Det kunde maaske endog med
samme Ret siges om hin Tid, som det hedder om Bønderne i
Skaane i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede: "Frierierne
udgik hyppigere paa Pigernes end paa Ynglingernes Vegne"[3].

I Reglen dølger som sagt disse første, indledende Skridt sig
for den senere Granskers Blik. Det meste foregik mundtligt,
hyppigt vel kun under fire Øjne. Det hører til Sjældenhederne,
naar en saa uforbeholden Udtalelse som denne er naaet til
Efterverdenen: "Tykkes mig godt og sandt at være", skrev Aar 1532
Anna Mouritsdatter Gyldenstjerne til sin Datter Pernille, der i
Ægteskabet med Anders Bille havde flere giftefærdige Døtre,
ligesom hendes Søster ogsaa havde uforsørgede Døtre, saa at

[1] (M. R. Stroye) : Liig-Sermon over
Anna Catharina Christians Daatter Hjort (Kbhvn. 1696) 8vo. S. 49.

[2] orske Magasin I 275-76.
[3]
Nicolovius: Folklifwet i Skytts Härad i Skåne. (Lund 1847) S. 141.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/9/0032.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse / 30 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|