Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidt de ikke helt bortvejredes, Ly under den nærmest liggende
tilladelige Form: "Kæreste"-Forholdet. Men een Gang omsat i
dette med alle dets upaatalte Friheder, kunde Nattefrieriet ikke
senere genopstaa i sin tidligere, uskyldige Form.
At dette har været Udviklingens Gang i Danmark, synes at
bekræftes ved en Sammenligning mellem Nutids Forhold her og
i Norge. Hos den danske Landbefolkning er det at have en
"Kæreste" nu til Dags et næsten nødvendigt Tilbehør for enhver
voksen ugift, og med dette Navn betegnes selv de flygtigste
Forbindelser. Omvendt i Norge, hvor Nattefrieriet uforstyrret har
haft Lov til at gennemsyre Folkebevidstheden. Her kan
Natte-frieren aarevis have besøgt en Pige, uden at Forholdet engang
er fuldt klaret mellem de to indbyrdes. Aftalen bliver ofte først
truffen, naar der er sikker Udsigt til Levebrød og altsaa til
Giftermaal[1]. Det er da ikke blot Udtryk
for tvær Indesluttethed, men
virkelig betegnende for Forholdet, naar Pigens Svar til en
fremmed spørgende kan falde saa undvigende som saa: "Har du
nogen Gang taget imod en Frier ved Nattetid?" – "Aa, det har
ikke været meget, det". – "Men dog noget?" – "Ja, jeg skal
nok ikke nægte for det". – "Er du forlovet kanske?" – "Aa,
jeg kan nok ikke vide det"[2].
– Selve det at optræde som
forlovede undgaas i Reglen, det skyes som Tegn paa "Storagtighed".
Om de to træffes paa Kirkevejen eller i Forældrenes Stue, maa
de ikke kendes ved hinanden, men skal være "upartiske"[3].
Betegnende er Eilert Sundts Samtale med en flink Bonde herom:
"Hvorfor i al Verden vilde du endelig holde det hemmeligt, at
du havde forlovet dig med en brav Pige?" – "Aa, jeg var ikke
saa tosket, at jeg synes, det var noget at snakke om"[4].
Men hvilken end den Udviklings Gang monne have været, der
har ført til de nuværende Forhold i Danmark i Modsætning til
det gammeldags Nattefrieri i Størsteparten af det øvrige Norden:
i sædelig Henseende synes den gammeldags Skik at bære Prisen.
I Norge er den bedst kendt og vistnok ogsaa mest udbredt.
Hvor almindelig Skikken dér er, kan sluttes af, at det endnu i
Aaret 1853 hedder i en Indberetning fra et af de anseligste
Præstegæld i Kristiania Stift: "Frieri foregaar endog i de mest
velstaaende og dannede Gaardbrugeres Familjer kun ved
Nattebesøg, og blandt Arbejderklassen finder Natteløben almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
