Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Femern og paa Vesterhavsøerne. Aar 1803 maatte der
saaledes udstedes et nyt Forbud mod Nattefrieri paa Femern, og
længe efter plejede endnu hver Ungersvend paa Før ved
Kirkegangen at mærke sig Tallet paa Knapperne i hans Jævnaldrendes
Trøjer og Veste, for at han ved Nattebesøg kunde føle sig til,
hvem der var hans Medbejlere[1].
Underligt nok er Skikken i det egentlige Danmark forsvundet
næsten ganske lydløst. Den sandsynligste Forklaring herpaa er
vistnok den, at Skikken her for Bondestandens Vedkommende
allerede tidligt har blandet sig med anden gammeldags Brug af
HgnendeArt, især "Vaagenætter", "Vaagestuer", Nattemøder ved
Majstangen o. s. v. Det var i ethvert Fald disse, der fra
Reformationstiden drog Øvrighedens Opmærksomhed til sig. Derimod
hører man i det 16de Aarhundrede sjældent Klager, der kunde
synes bestemt at sigte til Nattefrieriet. En af de tydeligste er
denne: "Forældre lader unge Piger og Drenge ligge udi Bagkammer
sammen og udi Lader sammen om Høsten, hvoraf følger
megen Uskikkelighed"[2]. Ellers gjaldt Klagerne, hvor ikke hine
tidt omtalte Uskikke nævnes, gerne Løsagtighed i Almindelighed.
Saaledes siger f. Eks. Niels Hemmingsen: "Ja, svarer Bonden,
vil jeg ikke lide, at mine Drenge har Bolskab enten i Gaarden
eller uden, da vil ingen tjene mig; vil jeg ingen Skøge have i
Tjeneste, da faar mit Korn at staa ude. – Dette veed jeg at være
et almindeligt Klagemaal paa Landbygden"[3].
Men denne Forbindelse, som Nattefrieriet saaledes indgik med
andre gamle Skikke, kunde ikke fuldbyrdes, uden at noget af
dets Særpræg gik tabt. Det ejendommelige for "Nattefrieriet" er
netop det uafgjorte i Forholdet, de manges Besøg hos mange i
samme Nat. Men flere af hine Skikke drog netop i modsat
Retning, knyttede en enkelt til en enkelt for en bestemt Tid, for en
Sommer eller et Aar, "Majgreven" og hans Svende til deres
"Majbrude", "Gadebasserne" til deres "Gadelam" o. s. v.
Da saa den store Forfølgelse mod alle gamle Folkeskikke kom
under Christian den Sjette – den samme Storm, som
"Nattefrieriet" i Holsten og paa Vesterhavsøerne lykkeligt overstod –
kunde Udfaldet for Danmarks Vedkommende ikke blive
tvivlsomt. Alle hine gamle Forhold mellem Majgreve og Majbrud,
Gadebasse og Gadelam, Nattefrieren og hans Pige, søgte, for saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
