- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
11

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haver været holdet" – saa agtede dog Frederik den Anden just
i de samme Dage, som Niels Hemmingsens Bog vilde udkomme,
i Sommeren 1572 at fejre sit Bryllup endda med sit
Søskendebarn, hans Fasters Datter, Frøken Sophia af Mecklenborg. At lade
denne forestaaende Begivenhed uberørt vilde forvandle Bogen
til den groveste Uforskammethed imod Kongen; at bringe det i
Samklang med Fremstillingens øvrige Tankegang krævede en
overordentlig Behændighed. Niels Hemmingsen tog imidlertid
trøstigt fat: "Hvad siger du herom (maa nogen sige), at vor
Konning (som siges) vil faa sig til Hustru sin Farsøsters Datter? Er
ikke det imod vor Sædvane her udi Danmark? Er det ikke mod
vor Kirkeordinans, som du selv bekender?"

Tydeligere kunde Spørgsmaalet ikke stilles. Og Svaret lød:
Kongens Giftermaal er ikke i Strid med Guds Lov, men kun med
Lands Lov. Over denne er Kongen vel hævet, saa at han ikke
behøvede at følge den, han bør kun at paase, at Undersaatterne ikke
overtræder den. Men selv her, hvor han tilsyneladende overtræder
den, fyldbyrder han den dog i Virkeligheden. Thi hvorfor er
Forbudet mod Giftermaal mellem Næstsøskendebørn givet? For at
afværge Menigheds Skade, Partistridigheder, og fremme
Menigheds Gavn, Udbredelse af Kærlighed. Men Hs. Majestæts
Ægteskab kommer jo netop det ganske Rige til Gode og afvender
Skade, som kunde komme udi andre Maader. Idet Kongen da
tilsyneladende overtræder Landslovens Bogstav, følger han den
netop ved at fuldbyrde dens Aand[1].

Det var ikke enhver givet at have denne Tankegang altid paa
rede Haand, og sikrest var det i hvert Fald at lade Loven selv
indeholde et Par Ord om, at den ikke gjaldt Kongen. Da derfor
ti Aar efter den nye Ægteskabs-Ordinans blev udstedt, tilføjedes
der udtrykkeligt i Forbudet mod Ægteskab mellem Næstsøskendebørn:
"Dette Forbud er fornødent at holdes for mærkelige Sagers
Skyld, men dog fyrstelige Personer undtagne, hvilke maa vel
tilstedes at komme tilsammen, om de end ere baade i tredje og
andet Led, fordi det er ikke imod Guds Lov og skeer ikke heller
foruden synderlige Aarsager"[2].

Det var iøvrigt ikke blot i Danmark, at fyrstelige Personer i
det 16de Aarhundrede forbeholdt sig selv Uafhængighed af
Ægteskabslovene. I Tyskland var Kejser Maximilian den Anden gift


[1] Samme Skrift S. 89-96.

[2] H. Rørdam: Danske Kirkelove
II 342.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free