Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opsigt. Mange var veltilfredse dermed; "andre havde meget
derimod og udtalte deres lydelige Mishag"[1].
Hermed skulde man tro Sagens Skæbne afgjort. Det maatte
nu kun være nogle Dage om at gøre, førend den nye Ordning,
der jo alt var bragt ud i Livet, fik Lovskraft. I Overensstemmelse
hermed blev ogsaa i det Udkast til en ny Kirkeordinans for
Norge, som just da var under Forhandling, Djævlebesværgelsen
udeladt[2].
Under disse Omstændigheder indkom de, nu tilsyneladende
temmelig ligegyldige, Erklæringer fra Teologerne. To af dem
havde dog, baade hvad Form og Indhold angik, særlig Interesse.
Den ene var Venusins. Som Professor skulde han afgive sin
Betænkning, men som Kongens Raadgiver var han jo allerede bleven
afhørt længe forinden, og hans Raad var taget til Følge. Der gik
derfor en egen sikker Tone gennem hans Erklæring, der mere
lignede en Domskendelse end en Betænkning, og for at være
almenforstaaelig heller ikke var skreven paa Latin, men, imod
lærd Skik og Brug, paa Dansk.
Allerede Erklæringens første Ord var betegnende for Tonen.
Den begyndte nemlig med følgende Forklaring paa, hvad
Djævlebesværgelsen er: "Exorcismen er en papistisk Ceremoni, med
hvilken Daaben krænkes ogvanhelliges, og udi hvilken en Præst
understaar sig at gøre Mirakel, det er, at uddrive urene Aander af
Menneskene".
Dernæst gik han over til at undersøge selve den paastaaede
Besættelses Art. Barnet maatte være enten legemlig eller aandelig
besat af Djævelen. Men var Djævelen legemlig i Barnet, saa
var de kristne Børn jo endnu ugunstigere stillede end de jødiske.
Thi i den gamle Pagts Tid var Børn en stor Velsignelse fra Gud,
jo flere Børn, des større Naade agtedes det at være. Altsaa var
Børnene dengang ikke besatte, thi det var ingen Naade at føde
mange djævlebesatte Børn. Blev ikke ogsaa "Jeremias alt i Moders
Liv kejst ogsalvettil Profet?" Og Samuel! "Jeg mener, at da han
blev født, da var Fanden langt borte."
Hvi skulde da nu i den nye Pagts Tid Børnene være besatte,
da de dog er delagtige i en større Naade og Velsignelse? Lad
Paven lære, at Barnet er hedensk og djævlebesat, indtil det bliver
døbt, og Moderen det samme, indtil hun atter bliver kirkeviet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
