Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Djævlebesværgelsen ved Daaben "er ganske unødig", "uden
sønderlig Grund i den hellige Skrift" og "kun en Levning af
Pavedømmet". Faa den nys afholdte Herredag havde Rigsraadet
afgivet den Betænkning, at samme Djævlebesværgelse "kunde uden
nogen Forargelse aldeles afskaffes". Det var Kongens Agt at
afskaffe den, men forinden ønskede han dog at høre sine Teologers
Betænkning om Sagen og befalede dem derfor snarest herom at
indsende deres udførlige Erklæring[1].
Medens de øverste Teologer nu hver i sit Studerekammer
Landet over var sysselsatte med paa Latin at fremsætte deres
Mening om Djævlebesværgelsen, indtraf der imidlertid en
Begivenhed, hvorved Knuden, førend den var løst, brat blev
overhugget. Dronning Anna Katharina var nedkommen med en Datter,
hvis Daab skulde foretages. Fornuftigvis kunde og burde denne
kun foregaa paa gammeldags Vis, altsaa med Anvendelse af
Djævlebesværgelsen, der jo endnu var lovbefalet. Men Christian
den Fjerde var ivrig og utaalmodig. Han befalede Sjællands
Biskop, Peder Vinstrup, at forrette Daaben med Udeladelse af
Djævlebesværgelsen.
Denne Befaling var højst ubehagelig for Peder Vinstrup. Sidste
Gang, han havde haft med den hele Sag at gøre, var, da han dømte
Præsten paa Hveen til at have sit Embede forbrudt, fordi denne
efter sin Øvrigheds Ønske havde udeladt Djævlebesværgelsen.
Men var han nu ikke selv i et lignende Tilfælde? Og hvorledes
skulde han slippe ud af det? Lystrede han Kirkens Øverste,
forbrød han sig mod Kirkeloven; og rettede han sig efter Ordinansen,
blev han sin Øvrighed ulydig. Det var ikke til at finde Rede i.
Biskoppen valgte at lystre Kongen, hvad der vistnok faldt ham
saa meget lettere, som han selv i sit Hjerte var imod
Djævlebesværgelsen. Paa den anden Side nærede han Betænkelighed
ved dens bratte Afskaffelse selv under lovlig Form, og var derhos
under et stærkt Tryk af de teologiske Professorer, der ønskede
den bibeholdt[2]. Man tør da ikke tvivle om, at han har gjort, hvad
han formaaede, for at bevæge Kongen til at frafalde sin Beslutning.
Christian den Fjerde var imidlertid ubøjelig. Den 11. Maj
1606 døbtes Prinsesse Elisabeth i Frue Kirke i København,
uden at Djævelen først var bleven uddreven af hende.
Begivenheden vakte, som begribeligt var, den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
