Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Slutning tilbød Iver Bertelsen at ville tilbagekalde sin
Vildfarelse med Hensyn til Djævlebesværgelsen, dersom uvildige
Dommere efter at have hørt hans Grunde maatte skønne, at
Skikken ikke var i Strid med Guds Ord.
I Anledning af Niels Hemmingsens Udtryk om en "Slange,
han havde næret ved sin Barm" og det "unge Muldyr, der havde
næret sig af Hoppens Mælk og derpaa givet den Æselsspark",
udbad han sig tilsidst Niels Hemmingsens Regning paa, hvad
Afslag i Kostpenge han havde nydt, dengang han var i hans Hus,
Pengene skulde da med det første blive Niels Hemmingsen til
sendte. Med Ønsket om et andet Sind sluttede Brevet.
Man bedømme dette som man vil – fuldt ud med Nutids
Maalestok tør vel intet af Brevene maales – en Ting stod dog
vistnok klart: at dette ikke var Vejen for Iver Bertelsen til
Frigivelse. Idet han vovede saa dristig at tiltale sin mest formaaende
Dommer og Modstander, maatte han forstaa, at slig Frihed kun
kunde købes med forlænget Fængselstid. Efter Udtryk i hans
eget Brev at dømme antog han jo endog, at det var overladt til
Niels Hemmingsens Skøn at afgøre, naar den fangne kunde siges
at "vise Tegn paa Fortrydelse". Som et saadant kunde hans Svar
næppe tydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>