Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid ikke at lade sig behandle paa denne Maade, men
ansaa det for sin Pligt at give Svar paa Tiltale. Niels Hemmingsen
fik saa tilskrive sig selv Skylden, hvis Svaret maatte forekomme
ham hensynsløst.
Dernæst gik han over til at omtale Bønskriftet til Kongen, om
hvilket han synes ikke at have vidst Besked, da det afsendtes,
men for hvis Indhold han dog nu fuldt ud vilde paatage sig
Ansvaret.
Det lange Brevs øvrige Indhold var naturligvis dels en
Redegørelse for, at Iver Bertelsen var bleven dømt for sin Ændring
af Daabsskikkene og ikke af andre Grunde, dels en Paavisning
af, at Niels Hemmingsen med sin Dadel virkelig havde sigtet
ogsaa til Djævlebesværgelsen, som den brugtes i den danske
Kirke, hvilket mange Præster kunde bevidne at have hørt ham
selv offentlig udtale. Hans senest givne Henvisning til Augustinus
beviste intet, thi Augustinus gik netop ud fra, at de udøbte Børn
virkelig var djævlebesatte.
Medens disse Tilbagevisninger meget ofte var iklædt en skarp
Form, naaede denne dog sit Højdepunkt, hvor Iver Bertelsen
gik over til at omtale sin Trolovede og Beskyldningen for at have
staaet i utilladeligt Forhold til en adelig Kvinde. I varme Ord
erklærede han sig for uskyldig i saa Henseende og slyngede
sluttelig med bidende Haan sin Angriber Beskyldningen tilbage.
Niels Hemmingsen var nemlig bleven skilt fra sin første Hustru
paa Grund af hendes Ukyskhed, og Rygtet paastod, at han selv
ved sin raa Behandling af hende bar nogen Del i hendes senere
Brøde: "Da du, som det endnu vedblivende fortælles om dig,
slog hende i Ansigtet, spyttede paa hende, drukken overgød
hende, trak hende i Haaret, sparkede hende, kradsede hende og
stundom tvang hende til at kysse dine Drikkebrødre, "hvor var
dengang din Samvittighed henne?" Og da du ved alt dette
sluttelig havde drevet hende over i Ukyskhed, "faldt der saa maaske
lidt Adelsglans over dig og dit Hus", naar hun vendte hjem fra
sine Adelsmænds Favntag? Hvis du var lige saa ren i dit Forhold
til forskellige Kvinder, som jeg i Forhold til hin Adelskvinde,
saa har Rygtet løjet om dig, ligesom du nu lyver om mig. Gid
du havde levet lige saa kysk i din gifte Stand som jeg i min ugifte!
Nærmere skal jeg ikke gaa ind paa denne Sag".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
