Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var bleven opmærksom paa andre kætterske Opfattelser hos
ham. Uden Tvivl efter Lensmandens Opfordring forelagde da
Bispen nu Iver Bertelsen det Spørgsmaal, om han havde sagt,
at Fremsigelsen af Indstiftelsesordene ved Nadveren ikke var
fornøden. Hertil svarede Magister Iver: "Det har jeg aldrig sagt.
Men Bjørn og jeg kom i Aftes i Tale om saadant, da sagde jeg,
at Sakramentet ikke faar sin Kraft af disse Ords Fremsigelse,
thi de er kun en historisk Oplysning og fremsiges for derved
at minde Nadvergæsterne om Herrens Lidelse og Død og om
de Velgerninger, som Kristus forjætter alle ved dette
Sakrament".
Med denne kun lidet lutherske Forklaring lod man sig nøje.
Lensmanden savnede rimeligvis teologisk Lærdom nok til i denne
Kres at turde forfølge Sagen videre. Og Dommerne følte uden
Tvivl en naturlig Ulyst til gennem et fortsat Ordskifte i
Øvrighedens Nærværelse selv at blive følte paa Tænderne, hvorved
mere end een Afvigelse fra Luthers rene Lære mulig kunde
komme for en Dag. Alle tav derfor stille.
Man skred da til Stemmeafgivning i Sagen om
Djævlebesværgelsen. Rettens Medlemmer var her vanskeligt stillede. De
færreste af dem havde vel noget tilovers for den anklagede selv,
men i en vis Forstand var dog hans Sag deres egen, for saa vidt
de vistnok alle delte Mening med ham og af Hjertet ønskede, at
hans Optræden maatte kunne give Stødet til, at Djævlebesværgelsen
blev afskaffet. Øjeblikket hertil syntes gunstigt, da man
just nu var begyndt at afskaffe den i flere af Tysklands
evangeliske Landskirker. Det gjaldt da om, samtidig med at man
formelt misbilligede Iver Bertelsens Optræden, at gøre hans
egentlige Brøde saa ringe som mulig, og paa en Maade udviske den
ved at anbefale ham til kongelig Benaadning.
Først fik Niels Hemmingsen Ordet. Han udtalte, at den
anklagede havde forset sig og burde straffes. Dog, tilføjede han,
haaber jeg, "at Kongl. Maj. vel naadeligen handler med ham".
Biskoppen sluttede sig i et og alt til, hvad Niels Hemmingsen
havde sagt.
Dernæst fik Professor Rasmus Glad Ordet. Han begyndte
sin Tale med en fin Bemærkning om, at det "er en underlig
Handel med denne Forandring i Daaben; men saa længe det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
