Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han med Vidner beviste at være sandt, ligesom ogsaa Fogden
for Retten maatte indrømme det, og skøndt dette yderligere
bestyrkedes ved, at Iver Bertelsen jo nu, saa snart han havde faaet
Fogdens Tilsagn om uhindret Rejse, virkelig var mødt for
Retten, saa dømtes han dog enstemmig for Ulydighed mod
Øvrigheden. Hermed var den første Dags Retshandling forbi.
To Dage efter, den 22de Januar 1567, samledes Retten paany,
denne Gang forstærket med tre københavnske Sognepræster.
Det var nu den farligste af de tre Sager, der skulde for, den
ulovlige Udeladelse af Djævlebesværgelsen ved Daabshandlinger.
Den kongelige Anklager, Stiftets Lensmand Bjørn Andersen,
forelagde først Dommerne det Spørgsmaal: "Maa nogen vige fra
Kgl. Majestæts Ordinans for sin Person og gøre noget, som er
imod Ordinansen?" Iver Bertelsens Forsvar tog sig unægtelig
noget tyndt ud, naar han herimod undskyldte sig med, at det blot
var de faa Ord: "Far her ud, du urene Aand!" som han havde
udeladt. Thi faa eller mange, var Ordene lige afgørende, og
Udeladelsen var jo foretagen med velberaad Hu. Langt bedre lykkedes
det ham derimod at forklare, hvorfor han havde udeladt Ordene:
Han havde ikke kunnet udholde i det ene Øjeblik at trøste
frugtsommelige Kvinder i sin Menighed med, at de og deres Foster
hørte Gud til, og i næste Øjeblik ved Daaben at erklære Barnet
for besat af Djævelen.
Sjællands Bisp tog derefter til Orde og spurgte den anklagede,
hvor han havde turdet vove egenmægtig at forandre, hvad der
ene tilkom Øvrigheden at gøre Forandringer i. Iver Bertelsen
svarede, at han kun havde handlet saa, fordi han mente at være
i Overensstemmelse med Guds Ord. Desuden havde ogsaa Niels
Hemmingsen udtalt som sin Mening, at Besværgelsesordene
burde udelades. Ved denne Bemærkning tog Niels Hemmingsen
til Genmæle og sagde, at han aldrig havde bedt Iver Bertelsen
forandre Ordinansens Ord, hvortil den anklagede svarede, at sligt
havde han heller ikke beskyldt ham for.
Hermed var det egentlige Forhør omme. Et Efterspil, som
under andre Forhold kunde have draget betydelige Følger efter
sig, sank nemlig forunderlig virkningsløst hen. Det lader til, at
Lensmand Bjørn Andersen Aftenen forud havde holdt en Art
Forhør over den anklagedes Meninger, og ved denne Lejlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
