Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skik, at Gudmoderen under Daabshandlingen mumler Præstens
Ord efter[1].
Naar Formaningen til Fadderne var oplæst, gik disse en for en
op til Alteret for at ofre til Præsten. Under denne Ofring
skulde Gudmoderen staa oprejst ved Udgangen af sin Stol med
Barnet paa Armen. At glemme dette var meget farligt. Endnu ved
Midten af det 19de Aarhundrede hedder det fra Slaglille ved Sorø
om en Vogterdreng, der var lidt forstyrret og tilsidst blev syg og
døde: "Gamle Karen mener, at der var nok sket en Forseelse
ved Barnets Daab, enten at Konen, som bar det, for ofte har sagt
ja til Præstens Spørgsmaal, eller hun har kanske sat sig ned med
Barnet, medens Fadderne var oppe at ofre. Nogen Forseelse maa
der være sket, for ellers kunde Troldfolk ingen Magt have faaet
over Barnet"[2].
Naar Fadderne vendte tilbage fra Ofringen ved Alteret, gik de
hver især hen til Barnet og lagde en Guld- eller Sølvskilling paa
dets Bryst. Gudmoderen maatte nøje mærke sig, hvad enhver
lagde, for senere at kunne gøre Forældrene Rede herfor.
Stundom var der paa Barnets Dragt anbragt en Lomme, saa at den
spæde selv kunde gemme sine Penge. Blandt de i "Dansk
Folkemuseum" bevarede "Kristentøjer" findes et med endog to
Lommer, en stor og en lille, rimeligvis til store og smaa Mønter.
Denne Ofring af Faddergaverne i Kirken fandt idet 16de
Aarhundredes første Halvdel endnu Sted hos alle, høje og lave.
Da saaledes i Aaret 1557 Christian den Tredje afsendte Peder
Oxe til Mecklenborg for paa hans Vegne at staa Fadder til
Hertug Ulriks og Elisabeths Datter Sophia, den senere Dronning af
Danmark, gav Kongen ham udtrykkelig Befaling til at aflevere
Faddergaven til Barnet i Kirken samt at ledsage den med nogle
velvalgte Ord. Peder Oxe blev imidlertid forhindret i at lystre
denne Befaling, da Daaben ikke foregik i Kirken, men i Hjemmet,
og ingen af de andre holdt nogen Tale, idet de afleverede deres
Gaver. Han gjorde da som disse, idet han oppe i Salen, hvor
Daaben foregik, tavst lagde sin Foræring – ikke paa Barnets Bryst,
dertil var der uden Tvivl for mange Gaver – "men var sat et
Haandbækken paa Skiven [Bordet] af Sølv, dér ginge hver til og
lagde udi, hvad Frøkenet blev foræret med"[3].
Første Gang den gamle Skik vides at være bleven brudt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
