Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ad forskellige Veje naaede man da til et og samme Resultat.
Religiøse Grunde, fælles, ældgammel Skik og endelig Frygt for
djævelsk Misbrug, alt førte til, trods mulige, mislige Følger,
at kræve Barnet fuldstændig blottet under Daabshandlingen[1].
Hvor denne udførtes ganske som den burde, f. Eks. ved Christian
den Fjerdes Daab, der med Flid blev holdt mønsterværdig rigtig
[2], nøjedes man end ikke med at overøse Barnet,
men dukkede den lille vordende Søhelt tre Gange helt
ned under Vandet[3].
Forskellen mellem Overøsning og Neddykning stod iøvrigt vistnok i
Forbindelse med en forskellig Skik i Landets forskellige Egne. Hvor
Barnet raktes til Præsten, faldt det naturligst for denne at neddykke
det; hvor Gudmoderen holdt det i sine Arme, at overøse det. Omkring
Aar 1600 oprandt dog blidere Kaar for de smaa, idet det nu blev Mode
at dække Døbefontens Stendyb med et fladt Metal-Døbefad (Fig. 47 og
48), hvori selv den mindste bitte Hedning kunde bunde. Byttet blev
dog kun saa som saa, hvor man i fattige, men hæderlige Menigheder,
som Biskop Hans Poulsen Resen meddeler, nøjedes med at anvende de
ogsaa just moderne Tinsengepotter til dette Brug[4].
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
