Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paaskrift selv nogle faa Oplysninger om sin Tilblivelse. Præsten
i Thorslunde, Hr. Hans Jakobsen, synes at have været ivrig for
den nye Lære og tillige en kunstforstandig Mand. Da, som det
lader, En har stillet en lille Sum til hans Raadighed til
Udsmykning af Kirken, raadede Præsten til herfor at lade male en smuk
Fremstilling af, hvorledes alt i en luthersk Kirke rettelig gik til.
Billedet blev malet med stærkt iøjnefaldende Farver, rimeligvis
af en Maler dér paa Egnen, og siden anbragt som en Slags
Altertavle paa Fodstykket af Alteret i Thorslunde Kirke. Herfra er det
senere kommet til Nationalmuseet. Det viser os altsaa, hvorledes
der Aar 1561 saa ud, eller dog efter Præsten Hans Jakobsens
Mening burde se ud, i en luthersk Kirke i Danmark. Til venstre
ses vistnok Hans Jakobsen selv forrette den forbudne Form for
Barnedaab; til højre ses den samme Præst talende paa
Prædikestolen. Midtvejs uddeles Nadveren paa luthersk Vis, altsaa baade
Brød og Vin til Menigheden. Foruden ved sin lille Oplysning om
Barnedaaben har Billedet Interesse baade ved sin respektable
Udførelse og ved det paalidelige Indblik, det giver i Datids
Forhold. Trods alle Forsøg paa at forskønne er Dragternes Snit
vistnok korrekt. Prædikestolen ser stærkt ud til ikke at være, som
den efter Biskop Palladius’ Forskrift burde være, men blot en
gammel, katolsk "Hivgippe", som han kaldte den. Og tydeligt nok
mangler endnu Stolestader, Tilhørerne maa staa eller sidde paa
det bare Gulv.
Men selv om man i en landlig Afkrog som Thorslunde vovede
at holde ved mildere Skik, saa sejrede dog utvivlsomt i det store
og hele Bugenhagens og Bispernes Krav paa, at Barnet ved
Daaben skulde ganske blottes og overgydes. Og der var ogsaa
gyldig Grund til ikke at vise utidig Nænsomhed. Thi det var
desværre en noksom bekendt Sag, at Daaben kunde forfærdelig
misbruges til mangefold at styrke Djævelens Anslag. Et Voksbarn,
der jo i og for sig kun var en uskadelig Dukke, kunde ved at døbes
vinde Magt til at forgøre hvem som helst og bortrane
vedkommendes Lykke. Man havde ikke faa Eksempler paa, at Hekse
havde opnaaet at faa Saadanne Voksbørn døbte hos godtroende
Præster, blot under Foregivende af, at det var et svagt Barn,
der ikke taalte at blottes[1]. Sligt maatte for enhver Pris undgaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
