Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flyve i Luften; men er det Nisser, som I har Uro af, maa I strø
Hørfrø for Sengen, saa faa de straks Fødder at gaa"[1].
Ved Anvendelsen af disse Forsigtighedsregler og saa
naturligvis ved stadigt et Par ad Gangen at vaage kunde man saa
nogenlunde sikre de to Hedninger. Befandt Moderen sig desuagtet ilde,
eller blev Barnet uroligt, saa stak rimeligvis noget andet under,
og Grunden laa dybere.
Der var da Sandsynlighed for, at man havde begaaet en af
disse Fejl, som let i Skyndingen kunde begaas, men som var
meget farlige: maaske tørret noget af Barnetøjet i Luften, laant
et eller andet ud af Huset eller uforvarende drejet paa en
Haandkværn eller et Rokkehjul. Det sidste maatte hverken gøres i
Hus med Hedningebarn eller i Juletiden, thi mellem Jul- og
Nytaar, Kristi Omskærelsesfest, "var Vor Herre selv endnu en
Hedning"[2].
Under slige Omstændigheder var der ikke andet for end
snarest se at faa Skaden rettet. Barnet, der var den svageste af de
to Hedninger, kunde mulig læges ved en Blyskilling, helst af
Kirkebly, med indridset Kors, der hængtes det om Halsen i Jesu
Navn. Kraftigere var en Ring, støbt af Sølv, der var indsamlet
hos ni forskellige Koner, hvis førstefødte var Drengebørn.
Kraftigst var det at lade Barnet fødes om igen ved at putte det nøgent
gennem en Præstekrave eller gennem Hullet paa et
sammenvokset Træ, gennem en Aabning i en Græstørv fra Kirkegaarden
eller gennem Gærdet ved en Korsvej, altsammen, idet man bad
Fadervor[3].
Hjalp intet af disse og lignende Midler, var der desværre
Rimelighed for, at Barnet trods al Kvindernes Forsigtighed dog
var blevet forbyttet. Hvor lidt behøvedes der ikke, for at
sligt skulde kunne ske? Overvældede af Træthed, som de var,
kunde let de, hvis Tur det var at vaage, synke i Blund. Ja, selv
om de vaagede, kunde dog det forslagne Troldtøj liste sig ind,
medens Talglyset brændte døsigt, krybe hen ad en Slagskygge,
pirre Salmebogen ud af Svøbet og forbytte Barnet, uden at nogen
anede det.
Havde man Grund til at formode, at sligt var sket, var der
intet andet for end at se at faa det lille Utyske snarest mulig
hjemsendt og ombyttet med det rette Barn. Først maatte man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
