Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var temmelig forskelligt alt efter Familjens Kaar. Under smaa
Forhold var de hjælpende Kvinder i Reglen Koner, der selv
maatte hjem for at passe deres Hus, saa at kun et Par af dem
kunde blive tilbage. Hos den rigeste Adel derimod var Kvinderne
jo Slægt og Venner, der ofte langvejs fra var Indbudne til at
overvære den hele Begivenhed og derfor naturligvis maatte forblive
paa Gaarden i nogen Tid. Men hvad enten den hjælpende
Kvindeflok var bleven tyndet eller ej, saa lejrede alle tiloversblevne
ved Nattens Komme sig ufejlbarlig i den ene og samme Stue,
selve Barselstuen. Under velhavende Forhold kunde da denne
med sine mange "Slagbænke", "Foldebænke" og "Søstersenge"
faa et meget befolket Udseende.
Det kunde synes lidet hensigtsmæssigt saaledes at belemre
Stuen og ved Støjen af mange at forstyrre Moderens Nattero.
Efter Datids Begreber var imidlertid netop denne Forholdsregel
en af de nødvendigste. Thi den haardeste Dyst forestod, hvortil
manges Hjælp var fornøden: Natten igennem at værge de to
Hedninger, Moder og Barn, imod Mørkets Magter.
Hertil udkrævedes først og fremmest, at Stuen uafbrudt var
oplyst. Fattigfolk, der til daglig kun brugte "Tyripinde", som jo
ikke kunde holdes tændte hele Natten igennem, efterkom dette
Bud ved bestandig at holde Ilden vedlige paa Arnen. Dag og Nat
skulde den brænde, saa længe der var hedensk Barn i Huset.
Dette er endnu Skik i mange Egne af Norge og Sverige[1].
Mere velstaaende brændte Lys. I den katolske Tid havde man
brugt hertil særlig indviede Lys, ligesom man havde stænket
med Vievand og røget med viede Urter. Nu nøjedes man med
at brænde almindelige Lys, slaa Kors alle Vegne og passe, at
Salmebogen laa rigtig paa Barnet. De Lys, der brændtes, maatte
dog helst være saa gammeldags som muligt. Vokslys var ikke
nær saa virksomme som Talglys. Endnu paa Holbergs Tid var
denne Overtro gængse. Anne Signekælling siger derfor til
Barselkonen: "Det eneste, hvormed man fordriver Saadanne onde
Gejster, er ved Røgen af Tællelys, derimod løber de efter
Vokslys. Hvoraf mener I vel, det kommer, at det spøger saa meget
i Kirkerne, af andet, end at man dér brænder Vokslys? Jeg vil
forbinde mig til at jage en hel Million svævende Gejster bort
med en Praase, om det ikke er andet end slige Gejster, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
