Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Pinde af Fyrrerødder). Gaar Ejermanden med den paa Hovedet
rundt om et brændende Hus, vil Ilden standse. I Tyskland er det
ikke usædvanligt, at Jordemødre endnu søger at stjæle denne
Skat. I England er Sejersærke offentlig Genstand for Køb og
Salg, dog er Prisen paa dem falden, Aar 1776 betaltes de med
omtrent 350 Kroner, Aar 1848 kun med lidt over 100 Kroner.
Charles Dickens kom til Verden rned en Sejersærk. Den blev
udbudt i Aviserne til Salg for en Pris af 270 Kroner[1].
Fig. 15. Den nyfødte varmes før Badningen ved Kaminen og ligger siden i Vugge.
Efter en Miniatur fra det 15de Aarhundrede i Nationalbiblioteket i Paris.
(Paul Lacroix.)
Derefter skred man til Vadskningen. Barnet dyppedes helt
og holdent ned i et Fad med Vand (Fig. 14), der, i det mindste i
enkelte Egne, synes at have været ganske koldt. Saa galt som
deres smaa Lidelsesfæller i det sydøstlige Evropa, i Montenegro
og enkelte Egne af Grækenland, havde de nordiske Børn det
dog ikke. Hine blev nemlig dyppede i en forbiflydende Bæk med
den Varmegrad, som Vandet kunde have[2].
De nordiske spæde
derimod høstede Fordel af deres Forældres Overtro, der bød, at
Vandet i Tide skulde være bragt ind i Stuen, hvor det altsaa i det
[1]
Sejerskjorte: Skandinavisk Selskabs Skrifter 1817. S. 419-23.
-- M. Saxtorph i Danske Videnskabers Selskabs Skrifter. Nye
Samling II (Kbhvn. 1783) 147. -- Finn Magnussen: Eddalæren
og dens Oprindelse IV 35-36. 141. 543. -- E. Pontoppidan:
Everriculum fermenti veteris p. 81. -- J. M. Thiele: Danmarks
Folkesagn III 84. -- J. Kamp: Danske Folkeminder (Odense 1877)
S. 406. -- Folkevennen (Kristiania 1859) S. 471. -- Norsk
Magazin for Lægevidenskaben 3die Række XV 757. -- Jac. Grimm:
Deutsche Mythologie 4te Ausg. II 728-29. III 265. 443. - Wuttke:
Der deutsche Volksaberglaube 2te Aug. § 182. § 579. --
Efterbyrden betragtedes i Norden som ogsaa andet Steds halvvejs
som en Art Broder til Barnet og begravedes eller brændtes med
en vis Højtidelighed. Paa Islandsk hed Efterbyrden "Fylgja",
et Ord, der, om end det maaske som af K. Maurer (Die Bekehrung
des norwegischen Stammes zum Christenthum II 680 f g.) paastaaet,
var forskelligt fra "Fylgia" Skytsaand, dog havde Lydlighed med
dette og medførte, at begge Begreber blandedes. Herom nærmere
Norsk Magazin for Lægevidenskaben 3die Række XV 754-56.
[2] Jöran Johan Öller:
Beskrifning öfwer Jemshögs Sochn i Blekinge. (Wexiö 1800.) S. 209.
-- I Norge nu altid varmt: Norsk Magazin for Lægevidenskaben 3die
Række XV 760-61. 772. -- I Skaane Svøbet koldt: Nicolovius:
Folklifwet i Skytts Härad i Skåne (Lund 1847) S. 173-75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0039.html
