Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 38 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremtiden var da i Virkeligheden lige ubekendt, hvad enten man
ejede flere Sejerværker til at bestemme Tiden med og en Nativitet,
stillet af Tyge Brahe selv, eller man maatte nøjes med mindre.
Og saa klog paa Himlen var dog ingen, at han med Sikkerhed
kunde bestemme, hvilken den nye Stjerne var, der var bleven
tændt ved den enkeltes Fødsel. Først naar vedkommende døde,
kunde enhver se den, naar den faldt ned som et Stjerneskud.


Fig. 14. Jomfru Maria tvætter paa Rejsen
til Ægypten en Røverkones nyfødte Barn.
(Efter et Maleri af den stockholmske Maler Albert i
Husby Sjutolfts Kirke i Upland omkring Aar 1500.)

Medens Faderen søgte at bestemme Barnets Fødselsøjeblik,
blev den lille selv tagen under Behandling af Kvinderne.
Saafremt Barnet var født i en saakaldt "Sejersærk" eller
"Sejerskjorte" – den fine Hinde, hvori det undertiden under en
hurtig Forløsning kan komme til Verden –
blev denne kostelige Dragt først omhyggeligt aftaget og bevaret.
Det var en Lykkegave, der havde Værd for hele Livet; ofte blev
den straks efter indsyet i Barnets Klæder, og mangen bar sin
Sejersærk altid hæftet paa sig, thi dette var ifølge ældgammel
Overtro et Værn mod alt ondt.

I Norge kaldtes en Sejersærk for: "Sejershue", i England:
"silly how", i Tyskland: "Glückshaube", og alle Vegne tillagde
man den de samme gode Egenskaber.

Denne Tro har holdt sig til vore Dage. I Nordfjord i Norge
vidste man Aar 1883 at fortælle om en Mand, som i Norges sidste
Krig, "Svenskekrigen", i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede
havde været skudfri, fordi han altid bar sin Sejershue paa sig. –
Den skal efter norsk Tro helst gemmes imellem Tyristikker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>