- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
32

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Belovs forløst paa Spøttrup og fik en Datter, hedder Jomfru
Maren Belov"[1]. "Fredagen den 3. December mellem Kl. 7 og 8
Aften blev min kære Hustru forløst og velsignet med en Søn
udi Tyrens Tegn, under Jupiters Planet med Kvadrat Aspect"
[2].
"Født under det Tegn i Zodiaco, som er aqvarius", "født, da
Solen næsten var gaaet gennem Krebsen" o. s. v., o. s. v., var
Betegnelser, der indeholdt ligesaa mange afgørende Oplysninger
for hin Tid, som de forekommer os besynderlige.

Ved slige Bestemmelser var den største Nøjagtighed
nødvendig, thi nogle faa Øjeblikke kunde forandre det hele. Da saaledes
Gustav Vasas Livlæge indfandt sig ved Dronning Katharinas
Nedkomst og hørte, at Barnet ikke var født endnu, bad han alle
de tilstedeværende Hoffolk at falde paa Knæ med ham og bede,
"at Barnet ikke maatte fødes i denne Time, thi paa Himlen var
saa svare og onde Tegn, at Barnet, hvis det fødtes nu, vilde blive
et Sorgens Barn for hele Sveriges Rige". Medens han endnu
talede, kom Erik den Fjortende til Verden[3]. Eftertiden maatte
sande, at Livlægen havde haft Ret.

Menigmand maatte nøjes med de tarveligere Oplysninger om
Maanens Stilling, og, hvis vedkommende boede paa Jyllands eller
Norges Vestkyst, hvor saadant spillede en større Rolle, da tillige
om det var Ebbe eller Flod. "Anno 1601", hedder det fra
Nordlandene, paa Dagen før Set. Mortensdag, som var en
Tirsdag og den 10. November omtrent Kl. 3, fødtes min Søn Morten,
og var det halv Flod Sø i det sidste Kvarter i Maaneden"
[4]. Det at
fødes i tiltagende Maane, især i første Kvarter, ansaas for
heldbringende, medens Fødsel i aftagende Maane varslede ilde. Denne
Tro har holdt sig indtil vore Dage. Om en gammel Kone i Norge
i det 19de Aarhundrede fortæller Eilert Sundt, at hun ved
Efterretning om, at en Nabokone havde født et Barn, spurgte: "Er det
Ny nu?" Da de tilstedeværende svarede nej, sagde hun stille for
sig selv: "Hvo, som ikke bliver født paa Ny, skal ikke se Guds
Rige"[5].
En Tidsbestemmelse endelig, som var af afgørende
Betydning, angik selve Dagen, paa hvilken Fødselen var sket.
Søndagsbørn havde store Fortrin. Vel var de vanskeligere end
andre til at faa til at trives som smaa; men overstod de
Børnesygdommene, saa var de ogsaa udrustede med særlig Lykke. Ingen
onde Aander kunde skade dem, og som oftest var de i Stand til


[1] Saml. til Fyens Hist. og Topographie VI 312
og 360.
[2] Danske Samlinger V 308.
[3] Svenska
Småsaker II (Sthlm. 1871) S. 135—36.
[4] Personalhistorisk Tidsskrift II 173.
[5] Folkevennen VIII (Kristiania 1859) S. 382.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free