- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
31

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre forstaar vi dog instinktmæssigt, at Tydningen maatte blive
et Udtræk sværere, naar Meddelelsesformen skiftede, og
Fødslerne erstattedes med andre Tegn, saasom at kogt Kød blev blodigt,
Mælk blev til Øl, eller Fisk, Frøer, Orme og Sten faldt ned fra
Himlen (Fig. 8). Forklaringen af Saadanne guddommelige
Skrifttegn var overmaade vanskelig. Og ingenlunde ganske farefri; thi
hvo borgede for at det ikke muligvis var Djævelen, som her var
paa Spil. Fødsler var Forsendelser fra Gud. Men Fiske, Frøer,
Sten i Hovedet – det lød grumme mistænkeligt.

*



Saa snart Besigteisen var til Ende, afgik straks Ilbud til
Faderen
– for saa vidt han ikke var til Stede – for at melde
ham, at han havde faaet en Søn eller Datter. Samtidig gav andre
af Kvinderne sig straks i Færd med at vadske og svøbe den lille.

Ifølge gammel Skik modtog den, der bragte Faderen det glade
Budskab, en Gave af denne[1].
Da den mecklenborgske Hofmand
v. Stralendorf Aar 1577 paa Frederiksborg kom løbende op til
Frederik den Anden og meldte ham Christian den Fjerdes Fødsel,
gav Kongen ham i sin Glæde hundrede Rosenobler (1600 Kr.)
[2].

Det første, som Faderen havde at gøre, var nøje at
mærke sig, hvad Tid Barnet var kommet til Verden. I de faa
Tilfælde, hvor en Læge var tilstede ved Fødselen, var denne
Tidsbestemmelse gerne hans Hovedforretning. Men i Almindelighed
overlodes det til Faderen, og de fleste baade Adelsmænd og
Præster havde paa dette Omraade en Kundskabsfylde, som man
forgæves vilde søge i Nutiden.

Det, hvorom det gjaldt, var ikke blot at faa Fødsels-Øjeblikkets
Klokkeslet bestemt, men det afgørende var at faa
Stjernernes samtidige Stilling at vide, for derigennem at
have Nøglen til Kundskab om Barnets fremtidige Skæbne. En
fuldstændig Fødselsangivelse, saaledes som den gerne indførtes
i Familjens Bibel eller i en og samme Almanak, der Aar ud og
Aar ind tjente som Dagbog, tog sig derfor anderledes ud end i
Nutiden. "Anno 1553 Søndagen efter Sankt Valborgs Dag Kl.
mellem 5 og 6 Formiddag udi Fiskens Tegn blev Tønne
Gyldenstjerne født paa Iversnæs". "25. December 1586 paa en Søndag
Eftermiddag Klokken var 2, udi Skorpionen, blev Lisbeth Henrik


[1] Alwin Schültz: Das höfische
Leben z. Zeit d. Minnesinger I (Lpzg. 1879) 109.
[2] H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter II 622.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free