Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfældigvis en Kvinde til at befri sin egen Mand fra Fortryllelsen.
Da de ved Nattetid drog hjem fra Gilde, kom Ondet over ham,
og han fik kun Tid til at befale hende, hvad der saa end maatte
vise sig, at forsvare sig med sit Forklæde. Han gik og lod sig lidt
efter til Syne som Varulv. Konen gjorde, som han havde sagt, og
Udyret flygtede tilsidst med en Stump af Forklædet i Munden.
Da Manden kom tilbage, havde han denne Stump i Munden, og
Hustruen udbrød forfærdet: "Men Kors! Mand! Du er jo en Varulv!"
"Tak skal Du have, Mor! nu er jeg fri", svarede han, og
siden da omskabtes han aldrig mere.
Troen paa Varulve var gammel i Norden. Vikingerne medbragte
den til Normandiet, hvor den nordiske Benævnelse (le
warou eller warwou) har holdt sig til vore Dage. Selve
Overtroen var dog ikke blot af nordisk Oprindelse, men
overordentlig udbredt. Allerede i Oldtiden hørte Herodot fortælle af
de i Skythien bosatte Grækere, at der paa Landets Grænser fandtes
et Folk, hvor hver Mand en Gang aarlig forvandledes til Ulv.
Herodot ledsager denne Beretning med følgende Ord: "Mig faa
de nu ikke til at tro, hvad de dér siger. Men de siger det ikke
desto mindre, og de sværger paa, at det er sandt". I det 16de
Aarhundrede deltes Overtroen vistnok af de fleste, baade Lægfolk
og Lærde i Skandinavien som i Tyskland. "Ved Juletid forvandles
Mennesker til Ulve og udføre meget ondt", siger saaledes
den svenske Ærkebisp Olaus Magnus.
Sagnet veed at melde om, hvorledes baade Ulve og Varulve
blev fordrevne fra Vendsyssel. En Heks skal her have samlet
dem alle, koblet dem sammen med en Uldtraad og selv ridende
paa den forreste ført hele Flokken ud i Limfjorden. Underligt
nok har iøvrigt overalt i Danmark Troen paa Varulve overlevet
de virkelige Ulves Forsvinden. Paa Sjælland, hvor Ulvene vistnok
tidligst er blevne udryddede, har saaledes Troen paa Varulve
holdt sig indtil vore Dage. I Nordsjælland gik endnu langt ned i
det 19de Aarhundrede aldrig nogen frugtsommelig Kvinde alene
ud, hverken i Middagsstunden eller i Tusmørket, men skulde,
af Frygt for Varulve, altid ledsages af en, om det saa blot var en
Dreng, til at kyse ad dem[1].
I Sverige og især i Norge nærede man stor Frygt for Bjørnen.
Ogsaa denne antoges ligesom Ulven særligt at efterstræbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
