Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for dem, der kun for en Stund omskabtes dertil, Varulvene.
Om Dagen saa disse ud som almindelige Mennesker, dog stundom
kendelige paa en Tot Haar mellem Skulderbladene og
næsten altid paa, at Øjenbrynene var sammenvoksede. Men til
visse Tider forvandledes de til Ulve, idet Hovedet tilspidsedes,
Huden blev laadden, og den ene Arm omdannedes til Hale, den
anden til Ben, hvorfor Varulve ogsaa bestandig kun hoppede
paa tre. De var griske som ingen andre efter ufødte Fostre, thi
naar en Varulv fik Hjertet af et ufødt Barn at æde, hævedes
Trolddommen, og den omskabtes aldrig mere i Ulveham. I en
gammel Kæmpevise, der er naaet til Nutiden i elleve forskellige
Opskrifter, fem danske, fem svenske og en norsk, er vel Indholdet
noget forskelligt: Liden Kirsten, der, skøndt frugtsommelig,
har vovet sig ene ud, overfaldes snart kun af en enkelt
Varulv, snart af en hel Flok, som, da hun søger Læ i Toppen af
en Lind, kradser Træet op med Rode og sønderriver hende.
Men i dem alle hedder det tilsidst om Hr. Peder, som paa hendes
Nødraab iler hende til Hjælp:
Der han kom udi Rosenslund,
Der møder hannem Ulven med Barnet i Mund.
Imod slige, uhyggelige Fjender var det kun ringe Trøst at vide,
at de i et enkelt, sjældent Tilfælde ikke turde røre en Kvinde,
nemlig naar Barnet, hun skulde føde, var en Dreng, der alt i
Moders Liv havde faaet Tænder. Langt mere beroligende var
det, at Varulven, idet den forvandledes, tabte sin Menneskeforstand.
Som Mand mærkede den sig altid ni Kvinder, der var
frugtsommelige, men omskabt til Ulv mindedes den kun een af
disse, hvem den da søgte at faa fat i. Skøndt Vaaben ikke bed paa
Varulve, lod de sig dog let skræmme, idet de af Naturen var
menneskesky. Det gjaldt blot om enten at være to i Følge, eller,
hvis man var alene, ikke at tabe Modet ved Synet af deres
gloende Øjne og deres Snærren og Tuden, men uden videre
kyse ad dem. Især frygtede de, naar en Kvinde løste sit Forklæde
og hermed slog efter dem. Dette kom uden Tvivl af, at de
paa denne Vis let kunde blive røbede, idet de, hvis de bed en
Stump af Forklædet, maatte beholde denne i Munden, efter at datter
var forvandlede til Mennesker. Paa denne Maade kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
