- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
238

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sov ind, og en halvtosset Pige fra Hardanger forkortede sig og
flere Tiden ved at skære Ansigter.

Endelig var Forelæseren færdig. Saa traadte to af de
tilstedeværende Kirkeejere frem og hentede det hellige Krucifiks ned
fra dets sædvanlige Plads over Kordøren (Fig. 81). Det lænedes
op til Alteret og viste sig i fuld Belysning for den tilbedende
Mængde. De valfartende gik under Salmesang en for en op til
Alteret, hvor de med en Linklud tørrede "Sveden" af Billedets
Pande og Ansigt og derpaa omhyggeligt gemte Kluden. Denne
saakaldte Sved indeholdt Lægedom for alle Sygdomme, og det
hvad enten den syge selv eller ved Stedfortræder hentede den i
Kirken. Derefter blev Billedet paany taget fra Alteret og ophængt
over Kordøren. Den gamle Offersalme: "Al den ganske Kristenhed"
istemtes, og de valfartende gik op til Offers. En af dem lagde
endog ti Specier paa Alteret; det var en Mand fra Holmedals
Sogn i Bergens Stift, som valfartede paa en sengeliggende, gammel
Kones Vegne. Af disse Penge fik siden den gamle Skolelærer en
Daler for sin Ulejlighed, hele Resten tilfaldt de saakaldte
Kirkeejere. Efter Ofringen fulgte endnu en Salme, men derpaa brød
Forsamlingen skyndsomst op. Hver greb sin Stav og ilede af Sted,
"thi Pilgrimme maatte ikke komme til Røldalsbygden, førend efter
at Solen var gaaet ned, og de skulde være ude af den, førend
Solen stod op". – Da denne Skynding i Forening med det talrige
Besøg let kunde give Anledning til uheldige Fejltagelser, efterlod
ikke faa af de besøgende til Erindring og Vejledning en i Træ
udskaaren Gengivelse af den Legemsdel, som ønskedes helbredet.
Andre, der var komne paany for at takke for Helbredelse,
medbragte vel ogsaa Saadanne Sager som en Slags Offergaver. Da de
var uden Værd, ikke som i Syden af Sølv eller Guld, og da det
hele jo i den lutherske Tid skulde foregaa saa hemmeligt som
muligt, gemte Kirken næppe synderlig ivrigt paa dem. De endnu
bevarede findes nu i Bergens Museum (Fig. 82).

Nattegudstjenesten den 6te Juli 1835 blev den sidste i Røldal.
Provsten traf straks Foranstaltninger til, at den for bestandig blev
afskaffet[1].

Anvendelsen af de ved Nattebesøget indkomne Gaver har her
som alle andre Steder været et af de farligste Skær for Overtroens
fortsatte Bevaring. I saa Henseende var det en meget snild


[1] Om Forholdene i Norge, se L. Daae: Norske
Bygdesagn I 6-13. 23-24. 160.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free