- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
237

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sværdet sprang, men Korsene blev staaende uskadte. I sin Vrede
skal da Kongen have befalet, at de skulde oprykkes. Det skete;
men næste Morgen fandtes de rejste igen paa deres Plads
[1].

Hvor lidet Forbudene var i Stand til, især i afsides Egne, at
magte de overtroiske Skikke, fremgaar af Forholdene i Norge.
Foruden de mange hellige Kilder heroppe, der benyttedes
ligesom de danske og udstyredes som disse med Kors og Krykker,
var der her visse Kirker, i hvilke man samledes til Gudstjeneste
Skt. Hans Midnat. Et undergørende Billede fremvistes ved denne
Lejlighed, og dets "Sved" havde samme lægende Kraft som
Kilderne. De mest bekendte "Vaagekirker" var Nesland i Vinje,
Hægland i Moland og fremfor alle Røldalskirke.

Saavel Tiden som Maaden, hvorpaa Nattegudstjenesten
i denne sidste blev opdaget, er i høj Grad betegnende. I Aarhundreder
fik den Lov til at bestaa. Præsterne kom kun to eller tre
Gange om Aaret op til denne Kirke, der den Gang laa lige saa
afsides, som den nu hyppigt besøges af Rejsende, der over
Haukelid drager til Hardanger.

Opdagelsen skete først Aar 1835. I dette Aar var der berammet
Provstevisitats i Bygden til den 7de Juli, og saavel Provsten
som Præsten kom i denne Anledning Dagen forud derop. Men
den 6te Juli var efter gammel Tidsregning, som Almuen endnu
fremdeles fulgte, Skt. Hans Aften, altsaa Røldals fornemste
Helligdag. Klokken var omtrent 11 om Natten, og Provsten var just
kommen i Seng, da han til sin store Forundring hørte, at
Kirkeklokken begyndte at ringe, og samtidig saa han et Lysskær fra
Kirken. Han tog da Præsten med sig og gik derned. Kirkens Skib
var indhyllet i Mørke, men Koret var prægtigt oplyst og fyldt af
Mennesker. Foruden andre Lys rundt om i Koret brændte paa
Alteret seks klare Vokslys, og Røgelse var antændt i et gammelt
Røgelsekar. De to Gejstlige holdt sig ganske stille i Skibet og
kunde derfra iagttage alt, hvad der foregik. Efter at en Salme var
sungen, oplæste Forsangeren, en gammel afskediget Skolelærer,
en lang Prædiken af en Kirken tilhørende Postille, der komisk
nok netop indeholdt en skarp Straffetale imod alt papistisk
Uvæsen. Tilhørerne kedede sig umiskendeligt under Oplæsningen og
længtes efter, hvad der skulde følge bagefter. Nogle gabede, andre


[1] H. Rørdam: Danmarks hellige Sundhedskilder.
("Fædrelandet" 1867. no. 143-44). -- H. F. J. Estrup: Tygestrup
som det var og som det er. S. 28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free