Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en Komedie", saaledes f. Eks. i Fortællingen om den rige og
den fattige[1].
Saa skød der da frem overalt i Norden en frodig Opvækst af
bibelske Stykker lige fra "Adams Fald", som Præsten Absalon
Pedersen Beyer lod opføre første Gang paa Kirkegaarden i
Bergen omkring Aar 1562[2],
og hele det gamle og nye Testamente
igennem lige ned til "Kristi og Kirkens Trolovelse samt de ti
Jomfruer", som Rektoren ved Ribe Skole, Hegelund, lod opføre
i Ribe 1572. De færreste af disse Stykker var vistnok af nordisk
Oprindelse, men Laan sydfra, mer eller mindre frit bearbejdede.
Selv om de nøje holdt sig til den bibelske Tekst, krævede de
dog med Nødvendighed fri Tildigtning paa enkelte Punkter,
hvilken yderligere forøgedes ved Omplantningen paa ny Grund.
Kom nu hertil, at Forfatternes Evne og Tilbøjelighed naturligvis
var forskellige, kunde to Stykker af samme Navn, f. Eks. den
svenske og den danske "Tobiæ Komedie", meget vel paa de
fleste Punkter være indbyrdes afvigende[3].
Skuespillet i det 16de Aarhundrede fik ved alt dette et yderst
broget Udseende og kunde svare til de mest forskellige Arter af
Smag. Det omfattede Rækken lige fra de kaadeste Fastelavns-Spil
til "Moraliteterne" og de rent bibelske Stykker, de strakte
sig fra Terents’ klassiske Dramaer gennem de eftergjorte latinske
Skolekomedier lige ned til Skuespil paa Modersmaalet.
Intet Under, at der opstod Rivninger og Strid mellem alle
disse forskellige Retninger. For enhver, der endnu stod paa det
gamle lærde Stade og ansaa de unges Indøvelse i Latin for
Hovedhensigten med Skuespils Opførelse, maatte det være harmeligt
at se Kærnen bortkastet og kun Skallen bevaret, idet Skolebørn
og Studenter nu spildte Tid paa at opføre Skuespil paa
Modersmaalet. At denne Synsmaade endnu mod Aarhundredets
Slutning herskede mange Steder, kan blandt andet ses af, at det Aar
1574 befaledes de Studenter ved Københavns Universitet, der
nød Kommunitetet, at de, hver Gang de havde læst nogle af
Terents’ Komedier ud, skulde offentlig opføre disse efter
Universitets-Rektors og Teologernes nærmere Anvisning[4]. I de samme
Aaringer befaledes latinske Skuespil som Skoleøvelse i Viborg,
medens Rektoren ved Københavns Skole aldeles forbød sine
Disciple Opførelsen af danske Skuespil[5]. Men en særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
