Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne nye Form for Skyts spillede en virksom Rolle i de
kirkelige Kampe. Fra begge Sider benyttedes Vaabnet med Held. I en
Mængde Scener spottes der saaledes i de danske Stykker over
Munkevæsen, Aflad, Faste osv., eller indlistes halvt umærkeligt
i Tilhørernes Sind det lutherske Syn paa Livet og Læren. Og
fra katolsk Side benyttedes Midlet allerede meget tidligt i
Danmark, for saa vidt man herhen med Rette maa regne Katolikernes
Kampmaade mod Martin Reinhard. Denne, der af Christian den
Anden var bleven indkaldt fra Sachsen og i København havde af
Kongen faaet anvist Nikolaj Kirke til at prædike i, blev i Løbet
af ganske kort Tid gjort fuldstændig umulig ved Hjælp af en
Dreng, som Kannikerne ved Frue Kirke fik oplært. Paa den
mest komiske Maade forstod Drengen, udklædt som Reinhard, at
efterligne dennes løjerlige Fagter og samtidig holde en Prædiken
fuld af alskens Vaas. Efter at han var bleven en staaende Moro
ved Gæstebud i København, maatte den virkelige Magister
fortrække[1].
I Tyskland er det mest bekendte Eksempel paa
Skolekomediens Anvendelse i Katolicismens Tjeneste en Komedie af
Lennius: "Monachopornomachia", hvori Luther skildres som en
blot usædelig Munk, og hele hans Reformation som Udslag af
hans Lyst til at ægte en Nonne af lignende Art.
Ved Reformationens Indførelse ophørte de gamle kirkelige
Skuespil. Men ogsaa paa dette Omraade optraadte Skolen som
Kirkens Arving. Ligesom Skoledrengene nu paa Helligtrekongers
Dag overtog det katolske Præsteskabs Rolle, saaledes stod det
fremdeles for den almindelige Bevidsthed som Skolens Kald at
virke opbyggende ved at opføre bibelske Skuespil. Det 16de
Aarhundrede var da saa langt fra at betegne en Aftagen af de
religiøse Skuespil, at disse snarere tiltog i Antal efter
Reformationens Indførelse. Luthers Anbefaling bidrog mægtigt hertil. Han
synes selv at have været tilbøjelig til at anse enkelte Fortællinger
i det gamle Testamente, f. Eks. Susannas, Esthers, Judiths,
Tobias’ Historie og flere andre for oprindelig blot aandelige Digte,
der maaske endog havde været beregnede paa at opføres som
Skuespil. Ikke forgæves sagde han: "Judith giver en god, alvorlig,
tapper Tragedie, Tobias en smuk, liflig og gudelig Komedie".
Andre gik endnu videre, som Frischlin, der endog paaberaabte
sig Kristi eget Eksempel, idet denne lærer i Lignelser "ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
