- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
72

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremstillinger af samme Emne; nu vrimler Bøger, Tidsskrifter og
Blade deraf.

Fornuftigvis vil ingen heraf slutte, at København er begyndt at
tro paa Nisser. Omvendt er det valgte Sindbillede lige saa lidt
tilfældigt, som det er noget bevidst Udslag af Kundskab om, at
"Skt. Nicolas", "Julesvenden", "Gamle Niels" og "Nissen"
oprindelig vistnok var en og samme. Det er den frie
Indbildningskraft, der uden at ane det har indslaaet vante Veje; det, der er
fremkommet, er paa een Gang Lunets Foster og et dunkelt Minde
fra Folkets Barndomstid med de stærke Indtryk.

*



En anden Klasse af Julelege var dem, der bar tydeligt Præg at
at være opstaaede i den kristne Tid. Som Eksempel paa Saadanne
kan nævnes: "Sankt Bentes Gilde", hvor Omkvædet var:

         Graaben! Du komst for silde
         Hid til Sankt Bentes Gilde
[1],

og selve Navnet jo røber dens middelalderlige Oprindelse.
Fremdeles er endnu i Danmark almindelige Børnelege: "At bryde
Kloster
"[2] og "Munken gaar i Enge", der
begge udmærker sig ved deres iørefaldende Melodier, men i den katolske Tid
tillige maatte gøre Indtryk ved deres meget dristige Indhold.
"Munken gaar i Enge" varen af de mest yndede Julelege og kendt hele
Norden over. I Sverige, hvor den endnu leges af Voksne i Julen,
er Sangens Slutning fyldigere bevaret end i Danmark:

         Og Munken bad Nonnen
         Gi’e sig et Kys.
         "Nej", sagde Nonnen,
         "Jeg gav dig jo nys".

         Munken bad Nonnen
         Lave sin Mad.
         "Nej", sagde Nonnen,
         "Jeg har intet Fad".

         Munken bad Nonnen
         Rede sin Seng.
         "Nej", sagde Nonnen,
         "Jeg er ej din Dreng".


[1] Peder Syv: Alm. Danske Ordsproge. (1688.) II 270.
[2] Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder. II.
(Kbhvn. 1857.) S. 304-5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free