Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blus af tørt Tjæreved ("Tanne"). Milevidt ses disse lysende
Punkter langsomt at bevæge sig henimod Kirken. Paa
Kirkevolden kastes alle Brandene sammen i et stort Baal. Kirkens
Indre er oplyst fra Alteret, Prædikestol og Lysekroner, men
desuden har hver "hæderlig" Bonde og Hustru sit Lys med sig, saa
at ingen Stue kan maale sig med Kirken denne Nat.
Gudstjenesten varer med Salmesang, Prædiken og Altergang lige til
Morgengry; men næppe viser Dagskæret sig, førend den samlede
Menighed bryder ud i Salmen: "Den signede Dag".
Denne gamle "Dagvise", som den kaldtes, er en af de ældste
nordiske Salmer, hvortil der ikke lader sig paavise nogen latinsk
Kilde. Den er forfattet i sin nuværende Form i Middelalderen,
og den optoges i Hans Thomissøns danske Salmebog af 1569. I
Sverige blev den endnu længe efter gerne afsluttet med et Vers,
hvori det hed, at den var digtet af Set. Johannes og af ham sendt
ned til Jorden. Simpeltog naturligt er Dagens Frembrud og Kristi
Fødsel knyttede sammen i de første Vers:
Den signede Dag, som vi nu se,
Ned til os af Himmelen komme,
Gud lyser for os jo længer og mer,
Os alle til Glæde og Fromme,
Gud lade os ikke ske idag
Hverken La^t, Skam eller Vaande!
Den signede Dag, den signede Tid,
Vorherre hans Fødselstime,
Da kom der Lys fra Himmelen ned
Saa vidt over Verden at skinne,
Det lyser for os evindelig
Nu og foruden Ende
[1].
Hans Thomissøn bemærker om denne "kristelige Dagsvise",
at det er en af "de gamle Sange, som har været brugt i
Pavedømmet. Saadanne danske Sange brugtes ikke meget i Kirkerne,
dog blev de sunget for Døre og udi Huse". Det er ikke
usandsynligt, at Dagvisen i denne Form er, som det svenske Vers
ogsaa kunde antyde, en middelalderlig kirkelig Omarbejdelse af
en ældre hedensk Dagvise. Dette bestyrkes ved, at en anden,
gammel Salme er bevaret, temmelig forskellig herfra, men trykt
allerede 1553 og begyndende som denne med: "Den signede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
