Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den bredte sig ind i Østerrigs sydlige Lande og endog ind i de
polske Provinser[1]. Medens Skikken slog stærkt
an i Skandinavien og nu har bredt sig fra Stæderne ud til Landbefolkningen,
sejrede den ikke i samme Grad i England, hvortil Dronning Viktorias
Ægtefælle, Prins Albert, overførte den fra Tyskland; Kristtorn
og Mistelten var de hjemlige engelske Juleplanter. Efter Midten
af det 19de Aarhundrede har Skikken endelig banet sig Vej over
Atlanterhavet til Nordamerika, hvor den breder sig overordentlig
raskt. Overalt, hvor Juletræet er naaet hen, har det fortrængt
eller dog væsentlig ændret de gamle Skikke med Julelysene.
Endnu en Maade at tage Varsel paa ved Hjælp af Julelysene
var at lade dem dryppe ned i Vand, eller ogsaa at smelte Bly
ved dem og lade dette dryppe ned i Vandet. Den Figur, der
herved fremkom, indeholdt, rettelig udtydet, Svaret paa, hvad
der spurgtes om.
Slog man op i Bibelen denne Aften, gav det første Vers,
man læste, Svar paa Ens lønlige Tanke. En Fremgangsmaade,
der hyppigt anvendtes af Kvinder for at faa Navnet at vide paa
den Frier, som Aaret skulde bringe, var at skrælle et Æble i
een Skræl og kaste denne bag over Hovedet; naar den faldt,
viste den hans Navn. Det samme lod sig ogsaa tyde ved Hjælp
af Æggehvide, udslaaet i et Bæger med Drikke. En meget
sædvanlig Maade at tage Varsel paa, anvendt i alle Nordens Egne,
var endelig den at kaste sin ene Sko bag over Hovedet paa
sig. Alt efter Spørgsmaalets Natur: Om man i Aarets Løb skulde
dø, skifte Tjeneste, blive gift o. s. v., laa Svaret tydeligt at læse i
Skoens Stilling med Taaen eller med Hælen mod Døren[2].
Medens Svaret paa alle disse Spørgsmaal blev givet hurtigt og
klart, men ogsaa kun paalideligt denne Aarets første Aften, var
der et andet vigtigt Spørgsmaal, der paa denne Aften kun kunde
stilles, men hvis Besvarelse krævede hele Juletiden. Det var
Spørgsmaalet om Vejret i det kommende Aar. Til
Bestemmelse heraf slog man Juleaften paa Loftsbjælken med Kridt tolv
Krese, en for hver af Aarets Maaneder, og i hver af de følgende
tolv Juledage afmærkede man saa i en af disse – i Reglen ved
at lade tom Plads betyde godt, overkridtet daarligt – hvorledes
Vejret paa denne Dag havde været: klart, skyfuldt, Regn eller
Sne, varmt, koldt osv. Hermed var Svaret givet, Aarets Vejrkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
