Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bordet for at lade Julelysene skinne Lykke derpaa. Eller man
ophængte alle Gangklæderne i Stuen for ved Skæret fra
Julelysene at sikre dem mod Møl. Af lignende Grunde satte man i
Holsten Julelysene et Øjeblik i Krybben til Køerne, og i Norge
afsved man dermed lidt Haar paa Kreaturerne. Hvo af de
tilstedeværende, der i den fra Julelysene kastede Skygge paa
Væggen viste sig uden Hoved, skulde dø i Aarets Løb. Julelysene
skulde brænde hele Natten. For at undgaa Brandfare anbragte
man dem stundom i en Kedel, naar alle gik til Ro. Ved Midnat,
i Frelserens Fødselsstund, delte Flammen sig i to, og henad
Morgen blev Husbondens og Madmoderens Skæbne afgjort. Holdt
Lysene ud, skulde begge leve næste Aar over; sluktes de, skulde
de dø, og den først, hvis Lys først var gaaet ud[1].
Hvor afvigende end Skikkene med Julelysene kunde være i
de enkelte Egne, træffes dog intet Spor af, at man nogetsteds i
Norden skulde have brugt at anbringe dem paa anden Vis end i
Stager, aldrig paa et Træ. Juletræet – det lyssmykte Naaletræ
med paahængte Gaver – kendtes ikke. I Sverige brugte man
vel at fejre Julen ved uden for Huset at oprejse en Fyr eller
Gran[2],
det naturlige Sindbillede paa detuovervundne Liv, Træet,
der stod grønt selv om Vinteren. Samme Skik kendes fra
Westphalen. Og paa lignende Vis tjente i Syden Palmetræet ved
festlige Lejligheder til Sindbilled paa Aaret og Livet, fordi dette
Træ skyder nye Grene i alle Aarets Maaneder. Men den Skik at
smykke Træet med Lys var ikke af nordisk Oprindelse.
Saa vidt vides, stammer denne Skik fra Oldtidens Ægypten,
og forekom senere ved de romerske Saturnalier, hvor Børn
dansede om det oplyste Træ og dets Gaver. I sin nuværende Form
kan Skikken kun nogenlunde sikkert forfølges tilbage til Frankrig
i det 12te eller 13de Aarhundrede. To forskellige gammelfranske
Digtere omtaler nemlig som Pryd ved Julefest Træer, oplyste
med Kærter, og i Toppen af det ene siges at have været anbragt
et nøgent Barn, Kristusbarnet[3]. Senere omtales Skikken i
Mellemtyskland i det 16de Aarhundrede. Herfra bredte den sig
langsomt. I det 17de Aarhundrede forekom den i Elsass. I det 18de
trængte den ind i Nordtysklands Stæder. I det 19de Aarhundredes
Begyndelse gik den fra Øerne Øsel og Dagø over til Sverige[4],
og omtrent samtidig trængte den ind i Danmark fra Syd ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
