Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden som Bægeret vandrede rundt, blev Led i en og samme
Samdrægtighedens Kæde. Navnene havde i Aarhundredernes
Løb skiftet Klang; nu hed det ikke længere Thors eller Odins Skaal,
men Kristi eller Vorherres, men iøvrigt var Fremgangsmaaden i
sine Hovedtræk uden Tvivl uforandret siden Hedenolds Dage.
Herpaa tyder ogsaa de mange ældgamle Sædvaner, som stod
i Forbindelse dermed. Det at sende hinanden Drikkevarer i
Julegave, hvad saa hyppigt forekom – vi minder f. Eks. om
Universitetets ovennævnte stadigejulegave til Niels Hemmingsen,
Købstædernes Julegaver til Lensmænd osv., osv., der saa godt som
udelukkende bestod i Drikkevarer – alt dette var blot en videre
Udvikling af hin Skaaldrikning Juleaften, idet man ved Drikkegaven
vilde udtrykke, at man herved tildrak vedkommende Guds
Skaal og ønskede ham Julefred og Lykke i det nye Aar. Med det
Fad Rhinskvin, som Helsingør By ved Juletid 1562 sendte
Lensmanden, Frants Brokkenhus, fulgte en Skrivelse fra Borgmestre
og Raad, hvori det ligefrem hed, at de bad ham modtage denne
Vin, "hvori vi have tildrukket Eder den hellige Kristi Skaal"
[1].
Den Skik, at sende hverandre paa Nytaarsaften "Lutendrank"
eller en anden Blandingsdrik, omtales endnu i Aaret 1705 som
almindelig i Danmark[2]. Ved Midten af det 18de Aarhundrede
brugte Bønder i Norge endnujuleaften at drikke den Helligaands
Skaal, hvilket faldt Præsterne meget vanskeligt at faa afskaffet
[3].
En anden videre Udvikling af hin Skaal Juleaften hører vi Tale
om for Sveriges Vedkommende, hvor man paa Landet hver Jul
sendte en Drik til alle Naboer som Tegn paa, at man agtede at
leve i Fred og Enighed med sine Grander. Saalænge dette
overholdtes, plejedes ogsaa Venskab. Denne Drik kaldtes "Vorherres
Skaal[4].
En sidste Rest af den hele Skik er endnu tilbage i Danmark i
Almue-Udtrykkene "Singot" og "god Taar". Medens de nu
hyppigt anvendes urigtigt som opmuntrende Tiltale til den drikkende,
brugtes de for ikke lang Tid tilbage korrekt som et Ønske, der
udtaltes af selve den, der drak. Derfor hedder det i en
Drikkevise fra Begyndelsen af det 19de Aarhundrede:
Det gaar saa lystigt til i vor Ungdoms Vaar,
man drikker hinanden til med en god Taar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
