Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En ganske egen Skueret paa Julebordet, i det mindste i Sverige,
var den saakaldte "Julegalt". Dette var en stor Kage af
Hvedemel, lavet i Skikkelse af en Galt. Den stod paa Bordet Juleaften
og fremdeles hele Julen igennem, men ingen spiste af den. Naar
Julen var forbi, pakkedes den ind, og toges først atter frem,
tørret og sprækket, naar Foraarsarbejderne begyndte. Saa deltes
den ud allevegne. Noget fik Karlene at spise, der varede paa
Plovstjærten, en Del blandedes med Byg og gaves de pløjende
Heste, atter andet smuldredes ud i Kurven med Saasæd, alt i
Haab om en rigeligere Høst[1]. Det var Minder fra den hedenske
Tid, da hver Juleaften en virkelig Galt var bleven ledet ind, som
saa senere ofredes for Held og Lykke[2].
Skikken har holdt sig endnu i enkelte Egne af Sverige[3], men
vistnok renest paa Øsel og i Estland. Her lægger Husmoderen
endnu hver Juleaften en "Julegalt" paa Bordet, det vil sige et
Brød næsten en Alen langt, lavet af fint Mel, og med tydelige
Øjne, Næse og Mund samt Børster. Hun anbringer det foran
Husfaderen, tegner med Kridt et Ringkors derpaa og lader det
saa ligge til Skue Julen igennem. I de samme Egne havde indtil
for kort Tid siden holdt sig en anden Skik, hvoraf hvert Spor i
det øvrige Norden synes forsvundet. Menigheden bragte nemlig
Præsten Julegaver, bestaaende i Hvedebrød og Skinke. At
Skikken var af nordisk Oprindelse, fremgik noksom af Navnet paa
disse Gaver. Den ene kaldtes: "julgalt", den anden "juloffer"
[4].
Førend Julenadveren var til Ende og Bordbønnen læstes, blev
endnu en gammel Skik efterkommet. Husfaderen udbragte
Kristi eller det ny Aars Skaal. Som al Skaaldrikning foregik
dette paa den Maade, at den, der havde udbragt Skaalen, efter
at have sagt, hvad han vilde, og drukket af Bægeret, rakte dette
til sin Nabo, der saa atter med lignende Ord tildrak sin Nabo
o. s. v. I Sverige var det endnu i det 17de Aarhundrede Skik
blandt høje og lave, at hver, der drak denne Skaal, skulde stille
sig under en i en Snor i Loftsbjælken ophængt lille Kølle,
"Julklubban", og selv gøre Hjulets Tegn ved at sætte den i svingende
Bevægelse, saa at den omkresede hans Hoved. Ramtes han af
den, medens den svingede rundt, skulde han drikke om igen5.
Denne Skaaldrikning var paa en Maade Julens højtideligste
Øjeblik, hvor Julevelsignelsen lystes over alle, og hver enkelt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
