- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
23

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa med Krone over og Palmegrene. En af øverste Klasses
Disciple holdt Festtalen paa svenske Vers, og firstemmige Salmer
ledsagede af Basuner samt anden Sang og Musik blev udført. Til
disse Fester mødte et baade udsøgt og talrigt Publikum, saa at
Salen ikke nær kunde rumme alle[1].

Renest har den gamle svenske Skik holdt sig i Vestergötland
lige ned til vore Dage. Her stod indtil for kort Tid siden hver
Lucienat alle Husets Kvinder op ved Midnat og lavede Festmad.
I rigere Gaarde udklædtes ofte en ung Pige som Stjerneengel:
i hvid Dragt med en Krone fuld af Lys paa Hovedet. Klokken tre
Morgen vaktes alle Mændene, der trakteredes paa Sengen med
Festretterne, den saakaldte "Lussebiten". Denne gode
Behandling udstraktes til Dyrene med. Katten fik Fløde, Hunden
Kødben, Hestene Havre, Køerne Hø, Faarene Løv. Stjernen lyste jo
over alle. Ingen maatte savne sin "Lussebiten"[2]

En ældgammel Vedtægt var det, at under Julefesten skulde al
Ufred hvile og blodig Kamp være strengt forbudt. Maaske skrev
denne Bestemmelse sig alt fra den hedenske Tid – det var i det
mindste Skik den Gang altid at møde ubevæbnet i "Gudehovet"
til den store Ofring – i hvert Fald havde Kirken i
Middelalderen hævdet "Gudsfreden" som Pligt for alle. I Norge var
Befalingen om Julefred gaaet over i selve de verdslige Love.
"Julefred" blev sat den 21de December og skulde vare i tre Uger;
enhver Voldsomhed, begaaet i denne Tid, straffedes med forhøjet
Bøde. Disse Bestemmelser stod endnu ved fuld Magt i det 16de
Aarhundrede. I Bergens Raadhus-Protokol hedder det f. Eks.:
"Anno 1593 paa Set. Thomæ Dag, som er den 21de Decembris,
blev sat Julefred efter Byloven"[3]. Om Baltzer Thorbiørnsen, der
havde dræbt en Mand i Julen, meddeles det i hans Aar 1569
erhvervede Fredsbrev, at hans Bøder skulde fordobles, fordi han
havde brudt "Julefreden"[4].

For at sikre denne Julefred var det især i Byerne nødvendigt
samtidig at forstærke Vagten. Paa ovennævnte Dag i Bergen blev
derfor ogsaa "Julevagten tiiskikket". Ved "Julevagt" forstod man
ikke blot forøget Vagtmandskab, men, saavidt det lader, en Vagt,
der besørgedes af Borgerne selv. I talrig Flok, hver Borger
ledsaget af sine Tjenere, gik de saa om, væbnede med Kaarder og
med en Lygte i Haanden. Ved alle "Almenninger" i Bergen


[1] Claes Lundin og August
Strindberg: Gamla Stockholm. (Sthlm. 1882). S. 36-37. 312-14.
[2] Johannes
Sundblad: Gammaldags bruk. Goteborg 1881. S. 127.
[3] Norske Samlinger.
I. 269.
[4] Kongeligt Fredbrev af 28 April
1569 for Baltzer Thorbiørnsen, der har dræbt Loden Engebretsen.
Hans Bøder (Tegn og Fredkøb) skal fordobles, fordi han havde brudt
Julefreden. Orig. paa Pergament. Yngre Diplomsamling N. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free