- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
14

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

December, som en Lygtemand, der meget let, hvor sikre
Holdepunkter mangler, kan lede en til at regne et helt Aar fejl.

I dagligt Omdømme fandt det hele Spørgsmaal om Aarets
Begyndelse en ganske anderledes nem Afgørelse i Norden. Her var
der intet Menneske, der tvivlede om, at Julen var den store Fest,
hvormed Aaret begyndte. Holdt nogen paa, at man desuden burde
højtideligholde den 1ste Januar – "Nytaarsdag", som Folk paa
Moden efter tysk Vis nu oftere kaldte den – saa var der aldeles
intet i Vejen for at hædre halvgaaen Jul, "ottende Dag Jul", som
den tidligere hed, med en ekstra Fest, men en Del af Jul var og
blev den. Ganske anderledes foregik Udviklingen i sydlige Lande.
Hvor Kristi Fødselsfest og Aarets første Dag her skiltes fra
hinanden, visnede hin hen, og Festen for Aarsskiftet drog al
Opmærksomheden til sig.

*



Julen fejredes altsaa i Norden i det 16de Aarhundrede, fordi
den var Kristi Fødselsfest og Aarets Begyndelse. Som
ovenfor omtalt, var hermed imidlertid langt fra dens Betydning
udtømt. Bagved laa en anden Grund til at holde Højtid, den
samme, der i sin Tid havde fremkaldt Asadyrkernes Jul og siden
gjort det naturligt at henlægge Kristi Fødselsfest og Aarets
Begyndelse just til denne Tid, det var Glæden over det
tilbagevendende Sollys
.

Denne Naturgrund maa ikke tabes af Sigte. Dels er det
nemlig den, der bliver tilbage, naar alle de religiøse Iklædninger
fjær-nes, dels er det den, der til enhver Tid lige villig har tjent til
Underbund og Sindbillede for hver ny og dybere Fortolkning.
Lysets Genkomst har kaldet til Fest, da vore Forfædre i den
graa Oldtid skarevis trængte ind i Evropa fra Sydost og under
nordligere Breddegrader lærte at savne og skatte det Sollys, der i
det tidligere Hjem stundom havde været for stærkt. Lysets
Fødsel i Vintermørket blev senere for Asadyrkerne den Aarstid, hvor
det faldt afsig selv at fejre Thors, Frejrs og Odins Sejr over
Jætterne. Og Lysets Komme til Verden blev endelig for de Kristne
det paa een Gang simpleste og dybeste Udtryk for Kristi
Menneskefødsel.

Dog end ikke ved denne Tydning af Julen som Glædesfest for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free