- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
13

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigsdagen i Augsburg i Juni 1582, men forkastedes paa samme
Rigsdag af de protestantiske. Skandinavien holdt naturligvis Trop med
disse. Først i Aaret 1700 indførtes den forbedrede Tidsregning i
Nordtyskland og Danmark, Aar 1752 i England og Skotland,
Aaret efter i Sverige. Som bekendt regner man endnu i Rusland
efter den gamle julianske Kalender, der for Øjeblikket er tretten
Dage bag efter den gregorianske[1].

Forholdene i Norden i det 16de Aarhundrede bar tydeligt
Mærke af Forvirringen i Nabolandene. Den gamle nordiske
Tilbøjelighed til at regne Aarets Begyndelse fra Juledag krydsedes
ideligt af den sydfra kommende Skik at begynde det med 1ste
Januar. Et Eksempel fra selve Regeringsprotokollerne vil lettest
anskueliggøre os dette besynderlige Virvar. Tager vi de saakaldte
"Tegnelser over alle Lande" – Kopibøger over udstedte
kongelige Befalinger – fra Frederik den Andens første Regerings Aar,
saa viser det sig, at ved Aarsskiftet 1560 har man fulgt gammel
Sæd, idet Datoerne følger saaledes efter hverandre: 23de
December 1559, 28de December 1560, 31te December 1560 o. s. v.
Næste Aar har man fulgt baade gammel og ny Stil, idet Aaret
begynder med Juledag, men 1ste Januar ikke destomindre i
Underskriften betegnes som Nytaarsdag 1561. Ved Overgangen fra 1563
til 1564 følges ny Stil, idet 27de, 28de og 29de December
henregnes til 1563, men for at Forvirringen dog ikke skal mangle,
benævnes 31 te December 1563: "Nytaarsaften Aar efter Kristi
Fødsel 1564". Næste Aar naar Uklarheden sit Højdepunkt.
Første Juledag betegnes nemlig paa nymodens Maade som "25de
December 1564", men tredje Juledag betegnes som "27de
December 1565". I de to følgende Aar følges atter gammel Stil
[2]
o. s. v., o. s. v. Paa lignende Maade fortsættes der Aarhundredet
ud: en fremherskende Tilbøjelighed til at følge gammel Stil,
blandet med pludselige, sjældent helt gennemførte Anvendelser af den
nye. Ganske samme Indtryk faar man ved Betragtningen af
Privatmænds Maade at datere paa[3]. Hvorledes Datiden selv har
fundet Rede i alt dette, er ikke let at forstaa. Et Held var det, at
Juletiden betragtedes som Ferie, hvor man kun nødigt tog Pen i
Haand. For Historikeren staar den Dag i Dag hver Tidsangivelse
fra det 16de Aarhundrede, der falder mellem den 25de og 31te


[1] Om Aarets Begyndelse og
den gregorianske Kalender se Brinckmeier: Handbuch der historischen
Chronologie. 2te Auflage. Berlin 1882. S. 15-96. De deri indeholdte
Oplysninger om Danmark er dog meget upaalidelige og vil for en Del
blive imødegaaede i det følgende.
[2] Tegnelser over alle Lande 1559-67. R. A. Det mærkelige
Spring fra 25 December 1564 til 27 December 1565 findes Bind VIII.
S. 194-95.
[3] H. Rørdam: Historiske
Kildeskrifter II 14.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free